Forestil dig at plukke helt friske økologiske danske jordbær. I december måned.
Hvis du synes, det lyder som noget fra en science fiction-film, så tager du ikke helt fejl:
- Der er måske nogen, der synes, det er lidt skræmmende i og med, at det ikke er den måde, sæsonerne går på. Men det er vigtigt at forberede sig på et nyt fødevareproduktionssystem, hvor vi skal sørge for at producere nok mad til alle de mennesker, vi kommer til at være, siger Christopher Weis Thomasen, medstifter af virksomheden Seasony.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Konceptet hedder 'vertical farming', eller vertikalt landbrug, og er en teknologi, der går ud på, at man har et reolsystem med plantekasser i lag og ved hvert eneste niveau har sat LED-lamper op, som sørger for, at afgrøderne får den helt rigtige mængde lys.
- Og alt efter, hvad man dyrker, så kan man altid korrigere mellemrummet mellem de forskellige niveauer. Hvis man for eksempel kun dyrker mikrogrønt, så kræver det ikke særlig meget i højden, og så vil man pludselig kunne have mange niveauer i et almindeligt set-up, siger Erkan Taskiran, medstifter af Seasony.
Et lukket system
Planterne i et vertical farming-system skal altså både leve og gro i et isoleret reol-system og ved hjælp af kunstig sol og et vandsystem, der pumper vand rundt, indtil deres spagnum-bund er mættet.
- Vi dyrker primært urter og grøntsager. Noget, som man også dyrker i drivhuse. Men det smarte ved at man gør det på den her måde er, at man tager det ind i et lukket system og i et lukket miljø, og på den måde kan vi sørge for, at der er optimale vækstbetingelser altid, siger Christopher Weis Thomasen.
Og så skal plantekasserne ovenikøbet hentes af robotter, der selv kan mærke hvornår planterne er høstklar. Det mener de i hvert fald i virksomheden Seasony:
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Det er ligesom vores særlige vinkel på det. Det er, at vi bruger robotter til at optimere driften i vertical farms, siger Christopher Weis Thomasen.
Men... hvorfor?
- Vi har rigtig meget transport af vores fødevarer rundt om i verden. Og hvis vi kunne få bare noget af den produktion hjemme selv, så ville det altså kunne gøre en rigtig stor forskel i at sikre vores fødevaresikkerhed i Danmark, siger Christopher Weis Thomasen.
Ville lave en rumklub
Erkan Taskiran, Christopher Weis Thomasen og Servet Coskun er barndomsvenner fra Taastrup Realskole.
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Vi har altid haft en kærlighed for science fiction og fremtidsteknologier. Og så har vi altid været glade for film, siger Erkan Taskiran.
Da Christopher og Servet begyndte på DTU lavede de deres helt egen klub for rumteknologi. Og særligt ét spørgsmål ville de gerne være med til at løse: Hvordan skaffer vi mad, når vi nu når frem til Mars?
- Og det er så en af de ting, man så kan bruge vertical farming eller indoor farming til. Det er netop at dyrke mad, for man skal bruge meget mindre vand. Og man kan gøre det i et rent miljø. Så man behøver ikke nogen pesticider og meget færre næringsstoffer. Så det var det, der var spændende for os, siger Christopher Weis Thomasen.
Idéen bliver til et startupprojekt. Og det er her, at Erkan kommer tilbage ind i billedet, for han læser på CBS, og ved hvordan man får en idé til at blive en forretning.
- Nu har vi så et fokus, der hedder robotteknologi til vertical farming, for det er helt klart der, passionen er for os, siger Erkan Taskiran.
Opkaldt efter hovedrollen fra The Martian
I science fiction-filmen The Martian bliver hovedpersonen Watney efterladt alene på Mars, og overlever kun, fordi han finder på en metode til selv at dyrke grønt.
Netop den film har inspireret de tre iværksætterspirer:
- Den robot, vi er i gang med at udvikle, hedder Watney. Opkaldt efter The Martians hovedperson. Det er en mobil robot, som skal køre rundt inde i en lagerhal blandt en masse store reoler og tage plantekasserne ned. Og vi har også et system, hvor vi kan se, hvordan planterne har det, og hvor langt de er i vækstprocessen, siger Christopher Weis Thomasen.
Alt er kodet fra bunden og lavet med et utal af sikkerhedsforanstaltninger, så man i en vertikal farm sagtens kan gå rundt på gulvet sammen med robotterne, mens de kører undt uden risiko for at blive kørt ned.
- Så på den måde kan man automatisere det hele fra såning af frøet til afsendelsen af grøntsagerne, siger Christopher Weis Thomasen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
TV 2 Lorry har spurgt en investeringsekspert med speciale i bæredygtige virksomheder, og han mener ikke, at Seasonys idé er helt på månen:
- Robotterne kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Og det er jo ikke en terminator-robot, vi kigger på her. Det er robotter, der hjælper og samarbejder med mennesker. Og tager noget af det arbejde væk, som måske er monotont eller farligt eller andet, siger Søren Stig, der er medlem af Erhvervsministeriets Disruption Taskforce.
Seasony, der tidligere selv har produceret grøntsager, er i dag gået over til udelukkende at lave teknologi, så endnu flere kan komme i gang med vertical farming.
- Vi kommer til at installere vores robot inden udgangen af året, hvor vi lidt manuelt kan plotte nogle veje ind, hvor den skal køre, og så kører den helt af sig selv. Og ovenpå det vil vi så bygge flere features, og vi vil begynde at overvåge planterne med vores robot, og vi kan bygge flere komponenter på, som kan løse flere opgaver, siger Christopher Weis Thomasen.
Du kan se mere om Seasony i TV 2 Lorrys serie "Vi der redder (lidt af) verden"
