En omrejsende zoologisk have i Rusland har netop fået et nyt medlem af truppen. Det er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger, og resultatet er en lille fyr ved navn Tzar. En såkaldt 'liger'.
Og selvom liger-ungen ser sød ud, er det grundlæggende helt forkert at lave den her slags hybrider.
Det mener Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i København Zoo.
- Det er fuldstændig uetisk, men det bliver i langt de fleste tilfælde gjort for at generere penge - og det mener jeg er helt forkert, siger Bengt Holst i 'Go' morgen Danmark' tirsdag.
Der findes kun omkring 30 ligere i verden, alle sammen i fangeskab.
Den største liger i verden er 'Hercules', og han er samtidig også det største kattedyr overhovedet. Han vejer 418 kilo. Til sammenligning vejer en almindelig hanløve mellem 200 og 250 kilo.
Bengst Holst forklarer, at man faktisk ikke rigtig ved, hvorfor denne hybrid mellem en tiger og en løve, har tendens til at blive så store.
- Når dyr indenfor samme art parres, så får man den normale størrelse, men når man blander to arter, blander man to genkompositioner, og så kan man få former og størrelser, der er anderledes end de oprindelige dyr, fortæller Bengt Holst.
Her kan du se et indslag om Tzar fra On Demand News (engelsk)
De vil lide meget
Bengt Holst mener ikke, at man skal gøre sjov ud af dyrene, da de forskellige dyr er nogle fantastiske skabninger hver for sig.
De er ikke sunde, nogle bliver blinde, deres organer fungerer ikke godt.
- Specielt som zoologisk have burde man ikke være med til at skabe sådan nogle af-arter, som ikke har noget formål, og som vil klare sig rigtig dårligt ude i naturen. Det er ren og skær sensationslyst og useriøst, siger han.
Faktisk tenderer krydsning af arter i nogle tilfælde til dyremishandling. Bengt Holst forklarer, at en liger i mange tilfælde ikke vil have et godt liv.
- De vil komme til at lide meget i mange tilfælde, for de har ikke alle de egenskaber som de skal have fra farens og morens side. Det vil sige, man får nogle individer, som måske vil komme til at lide af nogle sygdomme eller en kort levetid. De er ikke sunde, nogle bliver blinde, deres organer fungerer ikke godt - og det kan ikke være rigtigt, at man skal medvirke til den slags, siger Bengt Holst.
Vil uddø i naturen
Slap man lille Tzar og resten af de fremavlede hybrider ud i den virkelige verden, mener Bengt Holst heller ikke, at de ville kunne overleve.
- Den ville gå til meget hurtigt. De kan måske overleve et lille stykke tid, men på længere sigt vil de uddø i naturen. De vil dels ikke være gode i konkurrence med deres naturlige slægtninge, siger han.
Der findes dog også velfungerende menneskeskabte hybrider. Den mest kendte er måske muldyret - en hybrid mellem et hanæsel og en hunhest. Derudover findes der dyr som en Beefalo, der er et miks mellem en bison og en ko. I visse tilfælde mener Bengt Holst faktisk, at krydsningerne kan være ok.
- Der hvor man kan bruge husdyr, så man kan fremme noget i produktionen for bedre velfærd, for eksempel hvis en malkeko med tungt yver, bliver genetisk manipuleret til at klare malkningen bedre, siger Bengt Holst.
Hybrider i naturen
Hybrider kan også opstå i naturen uden menneskelig hjælp. For eksempel Iszly-bjørnen, der er et miks mellem en grizzlybjørn og en isbjørn, og Wolphinen, der er en blanding mellem delfin og halvspækhugger.
Der findes to eksempler på wolphiner i fangenskab - begge i Sea Life Park på Hawaii. Der er dog også rapporter om, at krydsningerne forekommer i naturen.
En iszly er en hybrid mellem den store, gråbrune, nordamerikanske grizzlybjørn og den hvide isbjørn, som lever på isen i de nordlige polarområder.
Siden jægere for første gang skød en iszly i 2006, er bjørnene med det ejendommelige udseende dukket op flere steder i Canadas arktiske region.
