Nye muligheder for at bygge inden for de danske strandsikringszoner kan misforstås af mange grundejere. Sådan lyder advarslen nu fra Friluftsrådet.
For selvom dele af vores 8750 kilometer kyst er privatejet, er det med meget få undtagelser vores alle sammens ret at kunne gå langs hele kysten.
I flere af de nordsjællandske lokalforeninger hos Danmarks Naturfredningsforening oplever man et stigende problem med grundejere, der forsøger at inddrage strandene.
I Rågeleje har en privat grundejer indhegnet et stykke af den offentlige strand. Grundejeren skal ifølge et påbud fra Kystdirektoratet fjerne hegnet inden den 1. august. Det kommer ikke til at ske, oplyser grundejeren til TV 2.
Friluftsrådet frygter, at et stigende antal danskere ikke sætter sig ordentligt ind i de nye regler, når de eksempelvis sætter hegn op eller på anden forsøger at udnytte et offentligt område til privat brug.
Stranden er for os alle sammen
Den 1. juni trådte en ny lovgivning i kraft, der giver bedre mulighed for - men altså ikke frit lejde til - at bygge inden for strandbeskyttelseslinjen.
Således må du ikke blot bevæge dig rundt langs stort set alle strande i Danmark. Du må også bade fra private strande, så længe du er over 50 meter væk fra privat beboelse. Og ejeren af stranden må ikke stille forhindringer i vejen eller sætte skilte op om, at der er adgang forbudt.
- Han har måske tænkt, at det var noget, han ville have for sig selv. Men stranden er for os alle sammen. Og netop det, at den er for os alle sammen, forhindrer nu, at det bliver eksklusivt. At det kun er dem, der har grunde, som får lov til at opleve stranden, siger formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen, til TV 2 og fortsætter:
- Vi er bekymrede, og det har vi også givet udtryk for i forbindelse med lovbehandlingen; at det forringer den naturoplevelse, der er. At folk fristes til at sætte hegn op, som forringer den oplevelse, det er at være på stranden. Det er ikke lovligt. Så enkelt er det. Man må ikke afspærre stranden.
KYSTLOVGIVNINGENS UDVIKLING: FORBEDRET BESKYTTELSE
1977: Stop for nye kystnære sommerhusområder.
1979: Klitfredningslinje for Vestkysten, samt stop for nye hoteller langs kysten.
1981: Ferie- og fritidscirkulære med fastlæggelse af en kystnærhedszone på tre kilometer.
1991: Kystcirkulæret, hvor kystnærhedszonen videreføres, og det fastlægges, at kysterne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Få det væk
Også lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov, Linda Bruhn Jørgensen, er ærgerlig over hegnet.
- Han skal få det hegn væk, fordi det kan skabe præcedens, siger hun.
- Hvis én får den gode ide, er der andre, der også begynder at sætte hegn op, og så ender det jo med, at vi virkelig får problemer med at komme igennem på stranden. Nogle steder er der også lagt kæmpe store sten helt ned til vandkanten, så det nærmest er umuligt at passere. Meget af det er selvtægt. Det går ikke. For vi har denne her frie ret til at færdes på stranden. Det er vigtigt, at vi bevarer den.
Grundejeren, som står bag hegnet på stranden i Rågeleje, vil ikke stille op til interview med TV 2. Men han fortæller, at hegnet ikke kommer ned inden den 1. august, fordi han har fået afgørelsen for sent. Han fortæller også, at han ikke ved, om han overhovedet tager hegnet ned endnu.
