Lokomotivførerne i hovedstadsområdets S-tog kan snart blive kørt ud på et sidespor. En ny rapport peger nemlig på en række fordele ved at indkøbe nye førerløse S-tog, når de gamle alligevel skal skiftes ud frem mod 2030.
Hvis der ikke længere skal lægges lønkroner i førerrummet, giver det mulighed for at udvide med flere afgange. En rigtig god nyhed for passagererne, lyder det fra en trafikforsker.
- Vi ved, at passagererne rigtig godt kan lide, at de ikke behøver forholde sig til afgangstider, men at man har en slags ”rullende fortov”.
- Kan vi overføre den tankegang fra metroen, at man bare går ned og tager et S-tog, når man har brug for det, så det hænger det sammen med det øvrige system, tror jeg, passagererne vil tage rigtig godt imod det, siger Katrine Hartmann-Petersen, lektor i mobilitet og byplanlægning på RUC.
S-tog i døgndrift på hverdage
Et eksempel fra rapporten peger på, at man kan udvide med 24 procent flere afgange, men alligevel spare 309 millioner kroner, hvis man medregner de ekstra passagerer, det vil kaste af sig.
Det kan åbne op for, at S-togene også i hverdagene kan køre i døgndrift. Endnu et stort plus for brugerne af den offentlige transport.
- Det, tror jeg, er en rigtig god idé. Om det er konkurrencedygtigt nok i forhold til de bil- eller taxature, man tager på den tid af natten, det er jeg en lille smule skeptisk overfor. Men for brandingen af det kollektive transportsystem og i indsatsen for at gøre den kollektive trafik til et godt produkt, er det et skridt i den rigtige retning, vurderer Katrine Hartmann-Petersen.
Projektet kan skydes i gang fra 2022, og otte år senere kan alle S-tog være førerløse. Men inden da skal planerne vedtages i Folketinget. Drøftelserne begynder i efteråret.
