S-tog i alle døgnets timer, flere tog i myldretiden, højere punktlighed og færre aflyste afgange.
Der er flere gevinster ved at indføre førerløs togdrift på S-togsbanen, viser en ny rapport, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har sendt til Folketinget.
- Med førerløs teknologi på S-banen vil man kunne køre væsentligt flere S-tog end i dag, uden at det koster flere penge for samfundet, siger ministeren i en pressemeddelelse.
- Det vil endda være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Det vil være en stor gevinst for mange mennesker, som får et helt nyt mobilitetstilbud.
Muligheden for automatisk togdrift indgår allerede som en del af det nye signalsystem, der tages i brug for S-togene i disse år.
En overgang til førerløse tog kræver derfor kun "mindre investeringer", hvis den sker i forbindelse med, at der alligevel skal indkøbes nye tog. Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i pressemeddelelsen.
Det vil endda være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen.
- Jeg mener, at vi bør se på mulighederne for at gøre S-togene førerløse, når vi skal købe nye tog til S-banen i de kommende år.
- På længere sigt kan det overvejes, om det også er relevant at undersøge perspektiverne i en automatisering af regional- og fjerntogstrafikken, siger Ole Birk Olesen.
Alle nødvendige investeringer kan finansieres med "de driftsøkonomiske gevinster", lyder det videre fra ministeriet. Det indebærer blandt andet besparelser på lønninger til togførere.
Projektet med førerløse tog kan gennemføres i årene fra 2022 til 2030, så S-togene er fuldt førerløse i 2030.
Inden der tages endeligt stilling til projektet, skal der gennemføres en tillægsanalyse. Den skal give bud på, hvordan ansvar og ejerskab fordeles på et førerløst S-togsnet.
