Landsbyen Kirke Såby i Lejre Kommune er blevet centrum i en sensationel sag, hvor rapperen Tupac Shakur, også kendt under kunstnernavnet 2pac, viser sig at være i live.
I en højest overraskende udvikling viser det sig, at Tupac Shakur de seneste 24 år har gemt sig på højloftet på en landejendom uden for Kirke Såby.
Landmanden Harald Kiwi opdagede den amerikanske musikers tilstedeværelse på høloftet ved et tilfælde, da han
- Jeg var gået op på høloftet for at meditere til lyden af Celine Dion, da jeg så noget rumstere ovre i hjørnet. Jeg blev mildest tal chokeret, da det gik op for mig, at Tupac Shakur havde boet på mit loft gennem de seneste 24 år, siger Harald Kiwi til TV 2 Lorry.
- Omvendt forklarer det også en hel del af de underlige ting, jeg har observeret gennem årene. Blandt andet sporet af Tuc-kiks, der går ude fra haven og ind i laden, siger han.
Omvendt forklarer det også en hel del
Borgmester: Oplagt kandidat til viceborgmesterpost
På borgmesterkontoret i Lejre vækker nyheden om Tupac Shakurs valg om at bosætte sig uden for Kirke Såby glæde.
Bevæbnet med international bevågenhed vil Carsten Rasmussen (S) forsøge at udnytte opmærksomheden til at opnå politiske landvindinger.
Og her spiller Lejres nye beboer en væsentlig rolle.
- Jeg ser ham som en oplagt kandidat til viceborgmesterposten. Vi er lige nu i en indledende dialog om, at han melder sig ind i Socialdemokratiet i Lejre, siger Carsten Rasmussen (S) til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Det kunne blive for sindssygt med Tupac som min wingman. Ha-ha! Kan I lige forestille jer det? Carsten Rasmussen og 2pac! Smag lige på det. Vi kommer til at smadre Venstre! Ha-ha! Kan I se det for jer? Nej? Hvorfor ikke? Okay.
TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra Tupac Shakur.
Tupac Shakur
- Født 1978
- Formodet død 1996
- Genopstået 2020
- Livret: Lasagne