Autoværnet står normalt fast midt på vejen og deler de modkørende vejbaner op.
Det er første gang metoden med mobile autoværn skal afprøves i Danmark, faktisk i hele Norden. Vi har store forhåbninger om, at det bliver en succes.
Men Vejdirektoratet vil nu prøve noget helt nyt på Køge Bugt Motorvejen - et autoværn, der kan flyttes med trafikken.
For at få flest mulige kørespor i den retning, hvor der er mest trafikalt pres, forsøger Vejdirektoratet sig med et mobilt autoværn.
I morgenmyldretiden kan Vejdirektoratet på den måde åbne flest kørebaner ind mod København, mens de mobile autoværn kan flyttes, så der er flest kørebaner ud af byen om eftermiddagen, når hovedparten af trafikken går i den sydgående retning.
Det mobile autoværn skal bruges på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød S og motorvejskryds Køge, hvor der nu skal lægges et sidste lag asfalt - og derfor vil der i perioder være færre spor at køre på.
Her kan du se en animation af den specielle maskine:
Kø er dyrt
Sådan fungerer det mobile autoværn
De enkelte betonblokke vejer cirka 646 kilo, er 1 meter lange og 81,5 centimeter høje.
Køretøjet, der flytter autoværnet hedder en Barrier Transfer Machine og er specialbygget til netop dette formål.
Under køretøjet sidder der et transportbånd, som flytter værnet under kørsel.
Den er 15 meter lang og 4,4 meter bred.
Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest befærdede strækning med mere end 120.000 køretøjer hver eneste dag i gennemsnit.
- Det er første gang metoden med mobile autoværn skal afprøves i Danmark, faktisk i hele Norden. Vi har store forhåbninger om, at det bliver en succes. Samfundsøkonomisk er det rigtig dyrt at have mange bilister til at holde i kø på vores motorveje, så derfor tager vi nye midler i brug, siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.
FDM anslog i 2013, at bilister alene i hovedstaden årligt blev forsinket i cirka 29 millioner timer på grund af langsom kørsel. Ifølge en rapport fra rådgivningsvirksomheden COWI svarer den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelserne til cirka 8,5 milliarder kroner om året eller godt 22.000 fuldtidsstillinger.
- Vi skal gøre os nogle erfaringer nu, men jeg kan sagtens se metoden anvendt på andre projekter, hvor der er behov for at optimere trafikafviklingen, så et vejarbejde kan afvikles med så få gener som muligt for bilisterne, siger han.
Det kommende vejarbejde er sidste fase i udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor. Det handler om at reparere kørebanerne og lægge det sidste lag asfalt, så trafikanterne får en jævn og behagelig køreoplevelse.
Arbejdet udføres fra midten af maj og frem til slutningen af august.
