Det er en alvorlig sag, når en medarbejder bliver fyret, for at melde sig ind i en fagforeningen. Det mener i hvert fald fagforeningen HK/Privat.
Jeg har i mine 25 år som faglig sekretær ikke oplevet en lignende sag med fyring, fordi man har meldt sig i fagforening. Det er helt uhørt
- Jeg har i mine 25 år som faglig sekretær ikke oplevet en lignende sag med fyring, fordi man har meldt sig i fagforening. Det er helt uhørt, siger faglig sekretær Jesper Schmidt Sørensen fra HK/Privat til Avisen.dk.
Ikke desto mindre var det netop, hvad der skete for en ansat i byggefirmaet Cipa, der arbejder på Metroen i København.
Nu har Cipa efter en faglig sag indgået et forlig med kvinden, så hun får en godtgørelse på 90.000 kroner, skriver Avisen.dk.
Ikke første gang
- Det er helt rimeligt, at virksomheden får et ordentligt rap over nallerne for den fyring. Jeg håber, at afgørelsen her er til skræk og advarsel over for virksomheder, som kunne finde på at lægge pres på folk eller sågar fyre dem for at melde sig i fagforening, siger Jesper Schmidt Sørensen til Avisen.dk.
Cipa er i forvejen omstridt. Selskabet blev i fjor dømt til at skulle efterbetale ikke mindre end 22 millioner kroner i bod og efterbetaling til underbetalte ansatte på metro-byggeriet. Det er en af de største efterbetalinger nogensinde i Danmark.
Hovedpersonen i sagen er en kvinde fra Sydeuropa, hvis navn er Avisen.dk bekendt. Hun blev i foråret 2015 ansat på kontoret hos Cipa i København. Hun meldte sig ind i HK, fordi personalet for eksempel skulle arbejde helt frem til klokken 20 eller 21 om aftenen.