Ni, nuttede løveunger har set verden for første gang i Københavns Zoo på Frederiksberg.
Deres mødre, der er søstre, har født dem med to ugers mellemrum, og det kræver en omgang forbi Zoos dyrlæge:
- Det er ni, flotte løveunger i rigtig god stand, siger Tine Mangart Søland.
Hun har haft fat i nakken på alle løveungerne, fordi de skal chipmærkes, vejes og have bestemt deres køn, inden de kommer tilbage til deres mor.
- Vi tager fat i nakken på dem, ligesom deres mor gør, siger hun.
Ungerne vejes i en spand, og man tjekker mellem deres ben for at undersøge kønnet.
En af løveungerne, som dyrlægen har fat i, er en han og vejer 4,2 kilo. Selvom den kun er få uger gammel, har den allerede et brøl klar, når chippen stikkes ind i nakken på den.
En barndom i Zoo og et ude i verden
Løveungerne får en chip i nakken, så man kan kende dem fra hinanden. De får nemlig ikke noget navn - det gør kun elefanter, næsehorn, flodheste og chimpanser, når de bliver født.
I den første stykke tid bliver ungerne i bagburene sammen med deres mødre, men om cirka 14 dages tid kan de ses af offentligheden.
Løveungerne bliver i Københavns Zoo i de første halvandet år af deres liv, indtil de bliver kønsmodne. Derefter skal de sendes ud i verden til et andet zoo. Ungerne er nemlig for tæt beslægtede til at blive i Københavns Zoo.
Det Europæiske Avlsprogram matcher løverne op med hunner eller hanner i andre zoologiske haver, så de selv får løveunger med gode gener.
