Et flertal på Christiansborg har torsdag aftalt ny taxilov.
Uber og andre kørselstjenester har mulighed for at komme ind, men kun hvis de har taxameter og sædefølere i bilen.
Den ventes at betyde øget konkurrence blandt taxichauffører. Men det står klart, at markedet ikke bliver så frit, som regeringen med transportminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen havde lagt op til, skriver Ritzau.
Loven ophæver begrænsning på antal af taxier. Til gengæld fastholdes og skærpes andre krav. Blandt andet skal biler have sædefølere og taxametre, så Skat bedre kan kontrollere indtjening.
Ole Birk Olesen kalder det dog en åbning for Uber:
- Uber og andre kørselstjenester har mulighed for at komme ind, men kun hvis de har taxameter og sædefølere i bilen, siger Ole Birk Olesen til Ritzau.
Han mener, at det nu er nemmere at etablere sig som taxivognmand og taxiselskab:
- Uber er i dag ulovlig. Og det vil Uber også være fremover, medmindre de indretter sig som loven kræver. Det er en kæmpestor sejr, at man nu får den mulighed, siger Ole Birk Olesen.
Der kommer kontrol med Uber
Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, fremhæver, at der nu bliver kontrol med Uber. Og at danskerne fortsat kan føle sig trygge ved at køre taxi.
- Vi sikre, at Uber ikke kan komme ind og underminere ved ikke at betale skat. Det er meget, meget positivt, siger Rasmus Prehn.
Vi har gjort det sværere for Uber. I hvert fald, hvis de vil køre som nu.
Ud over taxametre og sædefølere skal Uber-chauffører også tage en to uger lang uddannelse og oprette et kørselskontor, der registrerer turene for at kunne få lov til lovligt at køre.
Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen siger:
- Vi har gjort det sværere for Uber. I hvert fald, hvis de vil køre som nu.
Den nye taxalov indfører samtidig skærpede sanktioner, hvis man kører taxi uden at leve op til kravene i loven.
OVERBLIK: Hovedpunkter i taxiaftale
Regeringen har torsdag indgået en aftale om en ny taxilov med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF.
Her er hovedpunkterne i aftalen:
- Tilladelser
Den hidtidige antalsbegrænsning og geografiske begrænsning ophæves, så en vognmand kan få så mange tilladelser, der ønskes. Tilladelserne giver adgang til at køre overalt i landet.
- Kørselskontorer
Virksomheden skal opfylde et egenkapitalkrav på 500.000 kroner. Den skal råde over elektronisk kommunikationsudstyr til brug for opsamling og opbevaring af oplysninger om kørselsopgaver.
Der indføres mulighed for, at små lokale vognmænd kan dispenseres fra kravene til kørselskontorer.
- Chauffører
- Skat og ordnede forhold
Derudover skal kørselskontoret fremover sikre gps-koordinater for turen, tidspunkt for turens start og afslutning, længden og betalingen. Disse data skal kunne stilles til rådighed for myndighederne.
- Forbrugerbeskyttelse
Kørselskontoret skal skilte med prisen for en standardtur på 10 kilometer. Der skal skiltes synligt på køretøjet og hjemmesiden.
Kørselskontorerne skal bidrage til finansieringen af et uafhængigt ankenævn, som skal behandle kundernes klager.
- Sikkerhed
- Sanktioner
Bødeniveauet vil være 5000 kroner for mindre alvorlige overtrædelser, 15.000 kroner for alvorlige overtrædelser og 35.000 kroner for meget alvorlige overtrædelser.
Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.