Silde- og makrelbestanden er sund i de danske farvande, hvilket i løbet af de seneste år har lokket den blåfinnede tun til landet.
Men sammenholdt med stigende havtemperaturer, et højt saltindhold i vandet og masser af sæler har vi en cocktail, der kan føre en større og langt mere frygtet fisk til de danske farvande.
Nemlig hvidhajen. Det fortæller Lars Skou Olsen, der er kurator og teknisk chef ved Den Blå Planet i København.
- Det, vi er sikre på, er, at der ikke er nogen, der har set den endnu. Men den kan sagtens være her, for vi har det, der skal være, for at den kan være her, siger Lars Skou Olsen.
Den kan sagtens være her, for vi har det, der skal være, for at den kan være her.
Han understreger, at han ikke for nuværende finder det sandsynligt, at hvidhajen slår sig ned i Danmark, men at en enkelt strejfer fra Middelhavet teoretisk kan forvilde sig mod de danske farvande.
Skal udvide sine territorier
For netop i Middelhavet er der hvidhajer. Og store af slagsen, fortæller Lars Skou Olsen.
Og da der på verdensplan gøres meget for at beskytte hvidhajen, bliver der på sigt også flere af dem. Og sammenholdt med de attraktive levevilkår, kan de blive ”presset” til danske farvande, lyder det:
- Hajerne er territoriale. Og de store hajer dominerer de små. På den måde fordeler de sig. De kan ikke være for mange i ét område, så er der ikke mad nok.
Og så må de udvide deres territorie:
- Det kan sende nogle afsted på en strejftur et sted, hvor de ikke har været før. Og det er så dér, at der måske kan være en mulighed for, at de kommer ud af Middelhavet, ind i Den Engelske Kanal og bliver fanget af Jyllandsstrømmen langs den jyske kyst. Og siden følger føden den vej ned, siger Lars Skou Olsen.
Ifølge Lars Skou Olsen når hvidhajen formentlig aldrig helt ned i Østersøen, da den har brug for et meget højt saltindhold for at kunne holde sig flydende, hvilket ikke er tilfældet i Østersøen. Og dermed ville den falde til bunds.
Der kan dog gå lidt tid, før det er et scenarie, vi skal tænke i.
Lars Skou Olsen fortæller, at han-hvidhajen først er kønsmoden, når den er 25 år, mens hun-hvidhajen først er, når den er 32 år. Derfor stiger antallet af hvidhajer ikke med rekordfart.
Andre fisk er på vej
Det forudses imidlertid allerede nu, at andre fisk fra de sydligere egne er på vej herop – hvis de ikke allerede er her.
Således kan man på sigt opleve flyvefisk, søheste, sværdfisk og rokker i havet omkring Danmark, lyder det. De varmere havtemperaturer er en del af forklaringen, siger leder af Statens Naturhistoriske Museums fiskeatlas, Henrik Carl.
Men der er typisk flere faktorer, der gør sig gældende end bare temperaturen.
- Som eksempel ser vi tunen, som er kommet tilbage til Danmark for godt fem år siden. Det skyldes både, at tunbestanden er steget, efter at den har været helt fisket ned i mange år, og så breder den sig nu igen. Men det har bestemt også noget med føde at gøre, for tunen jagter makrellerne, har Henrik Carl tidligere forklaret TV 2.
Det bekræfter Lars Skou Olsen. Han siger, at antallet af middelhavsfisk ”er steget betragteligt”.
Vil hurtigt blive opdaget
Men som badende dansker skal man ikke være nervøs for hvidhajen lige nu. Der vil være tale om en strejfer, og det vil ikke gå ubemærket hen:
- De danske farvande er velovervågede. Der er meget trafik, og der er mange fiskere, så mit gæt vil være, at hvis en hvidhaj dukker op i danske farvande, vil den ret hurtigt blive opdaget, siger Lars Skou Olsen.
Hvis en hvidhaj dukker op i danske farvande, vil den ret hurtigt blive opdaget.
Men han fortæller samtidig, at en havskildpadde drev i land ved Blåvand i sommer.
Og kan den, hvad skulle så stoppe en hvidhaj?, siger han.
Torsdag i sidste uge fik flere danskere sig et yderst sjældent syn, da 22 tun sprang omkring deres båd i Øresund.
Tunen var normal i Danmark frem til midten af det 20. århundrede, hvor den pludselig forsvandt. Men for nogle år siden spottede fiskere og sejlere stimer af de kæmpestore fisk. Siden har DTU Aqua igangsat et omfattende mærkningsprogram for at forstå, hvorfor de pludselig er tilbage.
