Overskrift

• Vær ikke bange for at italesætte forskellighed

  I Danmark taler man ofte om, at alle er lige, og at hudfarve ikke er et problem. Intentionen bag er ofte god. Men konsekvensen er, at man kan komme til at underkende, hvordan mange minoritetsdanskere lever med direkte og/eller strukturel forskelsbehandling i deres hverdag. At de netop er underlagt systemer, der ofte favoriserer majoriteten, hvilket kan skabe ulighed. Så hudfarve har en betydning. Hvis vi skal ændre de strukturer, der diskriminerer, så skal vi anerkende dette, og ikke være bange for at tale om det. Heller ikke med børn. Ved at underkende farveforskelle, og den betydning de har for den enkelte, lader vi som om, at de ikke findes, og ikke har betydning i børns liv. Det er omvendt vigtigt ikke at gøre børnenes minoritetsetniske baggrund til den første eller eneste forklaring på deres personlighed og adfærd. Det vigtigste er, at trods disse forskelle fortjener alle mennesker at blive behandlet ligeværdigt og med respekt. At være forskellige er godt, fordi vi så har forskellige ting at byde ind med.

• Tal med børn om racisme – og lyt

  Minoritetsbørn bliver allerede i en tidlig alder (før 3 årsalderen) bevidste om og påvirket af stigmatisering, og særligt i deres møde med etnisk danske børn. Derfor er det en god idé, at alle forældre taler med deres børn om racisme, og at alle menneskeliv er lige meget værd. Mange oplever en berøringsangst, når det kommer til emnet racisme, fordi det kan være et svært emne. Vi er rollemodeller for vores børn og har derfor en særlig mulighed for, at de lærer noget om ulighed, lighed og social retfærdighed. Mød barnet med nysgerrighed og anerkendelse. Sig eksempelvis ”Hvor bliver jeg stolt af dig, at du interesserer dig for andre, og hvordan andre har det.” Det er vigtigt for børn at mærke, at man kan rumme det, de vil tale om, og tager det alvorligt. Det er okay at blive i tvivl og være usikker, det viser, at der er nuancer, og at man gør sig umage. Sig for eksempel til barnet: ”Jeg ved det faktisk ikke, men jeg vil gerne undersøge det og vende tilbage til dig.” Eller brug din usikkerhed som en nysgerrighed: ”Det har jeg faktisk aldrig tænkt på. Hvad tænker du?”, eller ”Vi kan undersøge det sammen”. Hvis man oplever, at børn bemærker andres hudfarve eller siger forudindtagede ting, så kan man, i stedet for at vælge undgåelse eller blive nervøs, engagere sig videre i samtalen og for eksempel sige: ”Ja, hans hudfarve er anderledes. Er det ikke dejligt, at vi alle er forskellige?”

• Betvivl ikke barnets tanker om, og/eller oplevelse af racisme

  I Danmark har debatten om, hvorvidt der overhovedet er racisme i Danmark fyldt en del. At sætte spørgsmålstegn ved, om andres oplevelser og perspektiver er sande, kan opleves underkendende og grænseoverskridende. Samtidig ved vi, at racisme er veldokumenteret – også i Danmark. Så afhold dig fra at betvivle dette. Det er vigtigt at vise barnet, at det ikke er et problem, der er ligegyldigt, eller som det er barnets eget ansvar at løse. Tag udgangspunkt i barnets egne oplevelser, og de spørgsmål barnet stiller. Tag eventuelt fat i det, der sker omkring jer i for eksempel nyheder, medier, legetøj og bøger. Brug disse muligheder for at italesætte det, der sker og gør op med stereotyper. Nogle børn lærer allerede om menneskerettigheder i en tidlig alder på skolen, og børn er ofte meget optagede af ”retfærdighed”. Så man kan sagtens have nogle gode, generelle samtaler med sine børn om værdier og rettigheder.

• Undersøg barnets bekymringer og eventuelle frygt

  Er der noget særligt, som bekymrer barnet? Nogle børn er måske bange for de ting, som de har set eller hørt fra USA eller andre steder i verden. Fortæl, at vi i Danmark har nogle systemer og love, der skal sørge for, at den slags, som er sket i USA, ikke sker her. Men at der er nogle mennesker i Danmark, der også oplever racisme, og at det aldrig er okay. De demonstrationer der har været i Danmark, handler om, at folk gerne vil sige fra over for racisme. Og racisme er ulovligt. Derfor kan det også være en god idé at tale om de rettigheder, børn og voksne har i Danmark. Børn og unge har ret til beskyttelse mod diskrimination og racisme. Hvis nogen nedgør børn på grund af deres udseende, religion, hudfarve eller etnicitet har børn ret til hjælp.

• Tal med barnet om, at forandring er mulig

  Fortæl barnet, at der er mange mennesker i verden, der lige nu taler om, hvordan man kan gøre det bedre, så vi sørger for, at alle mennesker bliver behandlet ordentligt. Giv barnet en følelse af, at vi kan være med til at skabe den forandring, for eksempel ved at blive ved med at tale om det og tænke over, hvordan vi opfører os over for andre og at være lyttende. Men lad aldrig barnet stå alene! Det er ikke børns ansvar alene at stå imod eller gøre op med racisme. Men det skal være okay at sige fra, og bede om hjælp fra en voksen, hvis man selv eller andre oplever noget utrygt. Forandring understøttes også af, at vi som voksne giver børn en erfaring med, hvordan antiracistiske handlinger ser ud og viser, at den slags handlinger har betydning. Det kan blandt andet være at tage børn med til arrangementer, hvor mennesker på tværs af forskelle står sammen om et projekt. Det giver børnene en oplevelsesbaseret viden, der kan bidrage til en forståelse af forskelle og solidaritet som noget positivt. Men det kan også være ved at vise børn, at det er okay og vigtigt at sige fra, når vi møder racisme i bussen, på gaden eller andre steder.

• Støt børn i at italesætte deres værdier og styrker

  Når børn oplever diskrimination, er det vigtigt at fortælle dem, at det ikke er dem, der er forkerte, men at det er dét, den anden siger og gør, der ikke er okay. Det kan være en god idé, at man taler med sine børn om værdier. Hvad er vigtige personlige egenskaber for dem, og hvordan de ønsker at behandle, og blive behandlet af, andre. Man kan eksempelvis skrive værdien ”Retfærdighed” på et papir og tale om, hvad det betyder. Man kan også tale med børnene om deres personlige styrker. Spørg børnene, hvad de selv synes, at de er gode til, eller hvad de holder af ved dem selv. Forældrene kan også italesætte nogle af barnets personlige styrker. Det kan styrke barnets identitetsfølelse og modvirke usikkerhed i situationer, hvor de føler sig andetgjort.

• De voksne er rollemodeller

  Sørg for at barnet ved, hvem de kan gå til med deres tanker og følelser. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet ved, hvad de bekymrer sig om, og hvad de har set og hørt. De voksne har en rolle i at vise vejen. Derfor er det også vigtigt, at voksne er bevidste om, hvordan de selv udtrykker sig om andre folkegrupper, samt hvilke budskaber man giver til sine børn – uanset om man er minoritets- eller majoritetsdansker. Man kan starte med selv at blive bevidst om egne tanker og fordomme om andre. Mens racismen kan være svær at se, for dem, der ikke oplever den, så er den en del af andres hverdag. Derfor er det vigtigt at lytte. At lytte nysgerrigt undersøgende og tage de børn, unge og voksne, der har oplevelserne tæt inde på livet, alvorligt. På den måde bliver vi også klogere på, hvad vi måske selv kan gøre anderledes. Det er vigtigt for voksne omkring børn at vise, at racisme og uretfærdig behandling er noget, der er ikke okay og dermed vigtigt at sige fra over for. Både nu og fremadrettet. Som forældre kan man tale om, hvad børnene kan gøre, hvis de oplever racisme. Og at det altid er vigtigt at gå til en voksen, så man ikke står alene.