Politiet i Malmø rykkede torsdag aften ved 19-tiden ud til det belastede boligområde Rosengård.
Her var en 23-årig mand blevet ramt af flere skud, som han senere døde af på sygehuset.
Den 23-årige var kendt af politiet og levede de sidste måneder af sit liv under trusler, skriver avisen Sydsvenskan. Han havde tilknytning til det kriminelle miljø i Rosengård.
Tidligt fredag meddelte politiet, at man har anholdt syv personer for medvirken til drabet, men at man på nuværende tidspunkt ikke har flere oplysninger i sagen.
Vi er inde i en opadgående voldsspiral
Alle dræbte er unge mænd
Så sent som onsdag var der også et skyderi i Malmø, hvor offeret var en 25-årig mand, der dog overlevede. Det er ifølge politiet alt for tidligt at sige, om der er nogen sammenhæng mellem den tidligere hændelse.
I alt er det det sjette skuddrab i Malmø siden nytår – og i alle tilfælde er ofrene unge mænd.
- Vi er inde i en opadgående voldsspiral, siger Fredrik Bratt fra politiet i Malmø til SVT Nyheter Skåne.