Over sommeren har Banedanmark løbende lavet sporarbejde. Nu er de klar til den sidste fase, som betyder længere rejsetid og ændringer på alle s-togs linjer. Det er muligt at komme til alle stationer på s-togsnettet, vejen dertil er måske blot mere snørklet end normalt.
Fra den 17. juli til den 20. august er følgende gældende i dagtimerne:
Linje A kører Farum - Svanemøllen. Det vil sige at linjen ikke kører mellem Svanemøllen og Solrød Strand. I stedet kan man benytte linje E.
Linje B kører Høje Taastrup - Holte som normalt - dog kun hvert 20. minut. I weekend dagtimerne kører linjen kun til Østerport. Hvis man skal længere kan man i stedet benytte linje E.
Linje C kører Frederikssund - Valby. Det vil sige, at Linje C ikke kører mellem Vaby og Klampenborg. I stedet kan man tage linje F.
Køreplan
Linje E kører Køge - Hillerød og standser ved alle stationer. Derfor kan man forvente længere rejsetid end normalt.
Linje F kører Ny Ellebjerg - Hellerup som normalt, men kører hele vejen til Klampenborg efter Hellerup.
Linje Bx og H er aflyst.
Om aftenen kører togene efter den normale plan, dog med justerede tider.
Den 21. til den 25. august begynder en ny fase af sporarbejdet.
Her gælder følgende:
Linje A kører Køge - Farum som linjen normalt gør i aftentimerne.
Linje B kører Høje Taastrup - Hillerød.
Linje C kører Frederikssund - Valby. Det vil sige, at Linje C ikke kører mellem Vaby og Klampenborg. I stedet kan man tage linje F.
Linje F kører som normalt: Hellerup - Ny Ellebjerg.
Du kan altid se en opdateret køreplan på rejseplan.dk.