Borgerne skal inddrages i det daglige arbejde og beslutningerne i Zoologisk Have i København, derfor er Zoo hver eneste dag aktiv på de sociale medier.
Det forklarer Steffen Stræde, administrerende direktør i Zoologisk Have, København.
"Vi har en virksomhed og et produkt, som egner sig rigtig godt til de sociale medier", siger Steffen Stræde og fortsætter:
"Vi ønsker at levere den formidling til vores interessenter, som vi synes, er vigtigt. Vi er en formidlingsorganisation, så vi har også en forpligtelse til at fortælle om de ting, vi gør."
På facebook er der for eksempel for nyligt lagt billeder ud af Zoos seneste dyrebarn, nemlig en flodhest. Også videoer af en giraffødsel eller legesyre bjørne, kan man se på de sociale medier.
Se hele interviewet med Steffen Stræde i Kont@kt her.
Følg os også på facebook: www.facebook.com/lorrykontakt
Twitter og Instragram: Lorrykontakt