Danish Rainbow Awards: Her er alle vinderne

Danish Rainbow Awards er løbet af stablen her til aften - og der er blevet kåret en masse vindere. Se hvem her.

Onsdag aften er der blevet uddelt priser i massevis til personer i og omkring LGBT-miljøet, da Rainbow Awards blev afholdt i Cirkusbygningen i København med deltagelse fra blandt andre kronprinsesse Mary.

Danish Rainbow Awards er en årligt tilbagevendende prisuddelingsfest, der hylder de organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der er med til at skabe opmærksomhed, liv og indhold i Danmarks LGBT-miljø.

Og så er det her årets LGBT+person bliver kåret sammen med en række andre priser.

Michael Bjerring - også kendt som Mizz Privileze - deltog i Danish Rainbow Awards.
Michael Bjerring - også kendt som Mizz Privileze - deltog i Danish Rainbow Awards.
Foto: Stine Sylvestersen - TV 2 Lorry

Showet skulle oprindeligt være blevet afholdt i foråret, men på grund af corona-situationen blev det som så mange andre events udsat.

Herunder kan du se, hvem der har vundet priserne i år.

Årets LGBT+person

Silas Holst & Jacob Fauerby
 

Jakob og Silas, skabte positiv opmærksomhed på et virkelig tiltrængt område. Det de har opnået i vild med dans, er et stort skridt i en positiv retning for LGBT+personer. De har skabt både Danmarks og verdenshistorie med samkønsdans, hvor de samtidig gjorde det så flot og godt, at de vandt, hvilket var fuldt ud fortjent.

Aktivistprisen

Hanne Gyberg Frandsen

 

Hanne har rådgivet og understøttet migranter med LGBT+ baggrund, hvor de bliver bedre rustet til et værdigt liv i Danmark. En enestående aktivist som fortjener at blive hædret for sit hårde arbejde og talrige resultater.

Medieprisen

”10 år senere”

 

10 år senere, viser på meget usexet vis hverdags problemerne i et parforhold, som er gået i stå. At 10 år senere handler om et homoseksuelt par virker næsten ligegyldigt, på en måde hvor man rives med i tå krummende pinligheder og alvorlige situationer mellem to mennesker.

Foreningsprisen

LGBT+Huset i Aarhus
 

LGBT+huset i Aarhus er det første samlede LGBT+hus i Danmark. Man samler Kultur, socialt arbejde og sundhed under et tag. I LGBT+Huset kan LGBT+personer mødes på tværes af foreninger hvilket styrker LGBT+miljøet.

Årets Hetero / Straight Ally

Victor Fischer

 

Victor Fischer startede en mindre regnbue revolution på fodboldbanen da han i sommeren sagde fra over for Homofobiske til råb fra tilskuerne. Han opråb fik klare konsekvenser og bidrog til kampen mod homofobi i sportsverdenen

Kulturprisen

Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab
 

I forbindelse med udstillingen om Kristian Zahrtmann, en af Danmarks første åbenlyst queer kunstnere, har på Den Hirschsprungske Samling, Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum sammen med LGBT+ Danmark udviklet et undervisningsmateriale til folkeskolen om kunst, køn, seksualitet og identitet i et historisk og nutidigt perspektiv.

Årets Drag Performer

Chantal al Arab

 

Chantal har det seneste år bidraget til at gøre Københavns LGBT+miljø bedre ved gentagende gange at moderere debatter om alt fra skam til inklusiv tale. Samtidig har hun givet os smil på læben og tårer i øjnene når hun har været med i radioprogrammet Er du sunshine? og underholdt med gruppen veninderne.

Eventprisen

Human rights programmet – Copenhagen Winter Pride

 

Copenhagen Winter Pride gav os et alsidigt og stærkt Human Rights program, med talks, paneler og debatter. Arrangementerne var alsidige, respektfulde og repræsenterede LGBT+miljøet på en højt faglighed og jordnærhed.

Sportsprisen

Pernille Harder
 

Pernille Harder har gentagne gange gjort sig bemærket på grønsværen, men Pernille og kæresten Magdalena kig verden rundt, da de kyssede på sidelinjen ved VM i Frankrig. Pernille bruger sin status og indflydelse for LGBT+ rettigheder på internationalt plan.

Erhvervsprisen

Normværk

 

Rikke Voergård-Olesen står i spidsen for Normværk, som via samarbejde med forskere og specialister, skaber kulturforandring, mangfoldighed og ligestilling, i dansk erhverv, uddannelse og på arbejdspladser.

Musikprisen

Anne Linnet

 

Anne Linnets sang ”Og jeg elsker” er en nær og personlig kærlighedserklæring i bedste Anne Linnet stil. Anne Linnet, er og bliver et LGBT+ ikon og forkæmper.

Hvis du vil se hele showet, bliver det sendt på TV 2 Zulu på fredag. Showet kan også ses på TV 2 Play.