Det store projekt med at anlægge Hovedstadens Letbane er godt undervejs. Det første spadestik blev taget i dag, onsdag.
Fra endestationerne Ishøj i syd og Lundtofte i nord arbejder arbejdsomme arbejdere med at få det store anlægsprojekt i den københavnske omegn til at køre på skinner.
Og selvom det ikke er alle borgere i letbanebæltet, der blændes over udsigten til det, der velsagtens er en moderne sporvogn, så bliver den elektriske baneforbindelse realiseret.
Godt nok først i 2025 - og måske endda senere, hvis det går, som det plejer at gå.
Men realiseret, det bliver Hovedstadens Letbane.
I anledning af, at det lige præcis stadigvæk varer helt vildt længe, inden letbanen kører på skinner, bringer TV 2 Lorry her mere og mindre vigtig fakta om den kommende Hovedstadens Letbane.
Så er du både rustet til akavet elevatorsniksnak og som fremtidsformidler over for dine medpassagerer, når I står i silende regn og venter på en forsinket bus et sted i Herlev.
Hvor kommer letbanen til at køre?
Den kommer til at køre fra Lundtofte i Nordsjælland til Ishøj på den Københavnske Vestegn. Strækningen bliver 28 kilometer lang.
Undervejs gør letbanetogene 29 stop i en bue vest for København, indtil den omkring Brøndby kommer til at køre langs Køge Bugt til endestationen i Ishøj.
Blandt de 29 steder, letbanen gør holdt, finder man to hospitaler - Herlev og Glostrup - samt seks forbindelser til S-toge.
Letbanen kører gennem 11 kommuner, nemlig Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj.
Du kan se et kort over letbanens linjeføring på linket her.
Hvad koster det?
Mange penge, men dog væsentligt mindre end for eksempel Storebæltsbroen eller Cityringen i Københavns Metro.
Det forventes, at den samlede pris for Hovedstadens Letbane bliver 6,2 milliarder kroner.
Til sammenligning kostede Storebæltsbroen det, der i dag svarer til 39 milliarder kroner.
Sammenligner man med metrobyggeri, så er letbane en noget billigere løsning. Cityringen i Københavns Metro ventes at koste 24,6 milliarder kroner, mens metroens linjer til Sydhavnen og Nordhavn koster henholdsvis 9,1 milliarder kroner og 2,9 milliarder kroner.
Hvor mange kommer til at bruge letbanen?
Man forventer, at ret mange passagerer kommer til at træde ind og ud ad letbanetogdørene dagligt.
Selskabet bag Hovedstadens Letbane skønner, at mellem 13 og 14 millioner passagerer ventes at gøre brug af den årligt. Til sammenligning er der 9 millioner årlige passagerer på Kystbanen.
I gennemsnit vil hver passager rejse 5,5 kilometer med letbanen, skønnes der.
Og måske vigtigst af alt forventes det, at omkring 4.000 daglige personture flyttes væk fra biler og over i letbanen, når den engang åbner.
Hvordan bliver togene?
Det bliver grå-hvide og sorte og af fabrikerede Siemens. Mærket bliver Avenio, som i dag også kører rundt i byerne Haag og München.
Letbanetogene bliver drevet frem af strøm, som de får fra en køreledning.
Toget vil for det meste køre i sit eget spor, et såkaldt tracé. I vejkryds og enkelte andre steder kommer det til at køre blandet med den øvrige trafik.
De nye letbanetog bliver 2,65 meter brede, 37 meter lange og 3,5 meter høje.
Vælger togføreren at trykke sømmet i bund, kan toget skyde en fart på 80 kilometer i timen - men den hastighed kommer toget næppe til at skyde på noge tidspunkt.
Der er plads til omkring 260 passagerer i ét letbanetog. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.
Hvor hurtigt kommer det til at gå?
Med byggeriet går det sådan lidt slag i slag. Man regner med, at de første tog kører i 2025.
Hvad angår rejsetiden, når letbanetogene engang kører, så kommer det til at tage 58 minutter at køre fra endestation til endestation.
Når det går allerhurtigst, så går det med 70 kilometer i timen. Men i gennemsnit kommer det til at gå med omkring 30 kilometer i timen, hvilket trods alt er hurtigere, end de fleste kan løbe i en spurt.
Letbanen kommer til at køre hvert femte minut i dagtimerne og hvert tiende minut om aftenen og i weekenden.
