Køge Bugt Motorvejen er i gang med at blive udbygget fra seks til otte spor, og indtil august vil der være færre spor at køre på, fordi der skal lægges ny asfalt.
I den periode har Vejdirektoratet fået hjælp fra en ordentlig maskine.
Maskinen kan flytte autoværnet et spor til siden, for at få flest mulige kørespor i den retning, hvor der er mest trafikalt pres, mens de resterende spor arbejdes på. Og det virker:
- Det har været en kæmpe succes. I forhold til før vi startede, har det kun givet en minimal forlængelse af rejsetiden for pendlerne, siger Bjørn Eriksen, projekteringsleder fra Vejdirektoratet.
I myldretiden giver det tre minutter længere rejsetid, mens det udenfor myldretiden kun giver et minuts længere rejsetid - og det sker samtidig med, at man har sat farten ned fra 110 til 90 km/t.
Da man først benyttede sig af autoværnet, blev bilisterne en smule forvirrede over det ekstra spor:
- Nu skal vi være ærlige. Til at begynde med har det været lidt svært, når de kører ind eller ud af sporet, men nu fungerer det rigtig flot, siger Bjørn Eriksen.
Her kan du se, hvordan det virker:
Det mobile autoværn skal bruges på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød S og motorvejskryds Køge.
Det er første gang, vejdirektoratet har benyttet det mobile autoværn. Til august evaluerer Vejdirektoratet brugen af autoværnet og vurderer, om det skal udvides til andre steder i landet.
Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest befærdede strækning med mere end 120.000 køretøjer hver eneste dag i gennemsnit.
SÅDAN FUNGERER DET MOBILE AUTOVÆRN
- Det mobile autoværn består af et system af sammenhægtede betonblokke, som flyttes af et specialdesignet køretøj.
- De enkelte betonblokke vejer cirka 646 kilo, er 1 meter lange og 81,5 centimeter høje.
- Køretøjet, der flytter autoværnet hedder en Barrier Transfer Machine og er specialbygget til netop dette formål.
- Under køretøjet sidder der et transportbånd, som flytter værnet under kørsel.
- Den er 15 meter lang og 4,4 meter bred.
