Det oplyser central efterforskningsleder i Københavns Politi Jesper Schroll natten til søndag.
Der er tale om en 61-årig mand og to drenge på henholdsvis 15 år og 17 år.
Den 61-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag aften og er efterfølgende blevet varetægtsfængslet. Det skal han være i foreløbigt 11 dage.
Den 15-årige og den 17-årige skal fremstilles i grundlovsforhør søndag i dommervagten. Det præcise tidspunkt står endnu ikke klart, siger vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen lørdag morgen klokken 04.46.
En mand blev kørt til behandling på sygehuset. Han var uden for livsfare, kunne politiet oplyse lørdag morgen. Jesper Schroll oplyser, at manden er 27 år gammel.
Vedkommende blev fundet udenfor moskéen, men ifølge vicepolitiinspektør Lasse Michelsen havde politiet grund til at tro, at det havde relation til selve moskéen.