Minister langer ud efter krav fra Pride: Underminerer frihedskamp

Minister vil ikke deltage hos Copenhagen Pride, hvis de kræver, at partnere har bestemte holdninger til Gaza.

Det falder ikke i god jord hos ligestillingsminister Marie Bjerre (V), at Copenhagen Pride vurderer eventuelle samarbejdspartnere ud fra, hvordan de svarer på spørgsmål om konflikten mellem Israel og Gaza.

I et opslag på det sociale medie X, hvor hun deler et Berlingske-interview med Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, kalder hun det "grotesk".

- Jeg kommer ikke til at være med (i Copenhagen Prides arrangementer, red.), hvis de kræver, at samarbejdspartnere har bestemte holdninger til konflikten i Gaza, uddyber Marie Bjerre til Ritzau.