Den psykiatriske sygeplejerske Thomas Sørensen bor og arbejder normalt i København.
Men for nylig flyttede han tilbage til forældrenes murstenshus i Hinnerup uden for Aarhus.
Han arbejder nu som vikar i psykiatrien i Region Midtjylland. Til forældrenes store fortrydelse.
- Han er 41 år gammel, og så skal han bo herhjemme. Det kan da ikke være rigtigt, at han skal køre til Jylland for at arbejde. Det er hul i hovedet, siger John Erik Markvart Sørensen, mens han skænker kaffe i sønnens kop.
Umiddelbart kan det virke komisk, at en 41-årig mand flytter tilbage til sit barndomshjem.
Men der er en alvorlig årsag til, at Thomas Sørensen er flyttet tilbage.