Lys fra testtelte i Fælledparken stressede flagermus - nu har man fundet en løsning

Lyset fra corona-testteltene har i lag tid stresset og generet flagermus, når de jager om aftenen.

De fleste er nok ikke klar over, at flagermusen er et beskyttet dyr i hele Europa – men det er de faktisk.

Det har nu resulteret i, at de corona-testtelte, som er blevet opsat i Fælledparken, har været nødt til at ændre på deres stærke spotlys.

Det sker efter, at biolog Inger Kærgaard opdagede, at det stærke spotlys fra corona-testteltene oplyste de nærliggende bøgetræer, hvor flagermusene bor.

quote Jeg blev lidt ked af at se, at de med lamperne var begyndt at stresse flagermusene

Biolog Inger Kærgaard 

Inger Kærgaard er mangeårig medlem af Danmarks Naturfredningsforening og flagermusrådgiver for Københavns Kommune. Hun pointerer desuden, at små insekter oftest søger mod lys i mørket, og det er ikke godt for flagermusene, som jager de små insekter, men som samtidig ikke bryder sig om det skarpe lys.

- Jeg blev lidt ked af at se, at de med lamperne var begyndt at stresse flagermusene, men de, der havde sat dem op, var nok ikke var klar over det.

En ny belysning

Inger Kærgaard kontaktede driftslederen for testteltene. Hun forklarede, hvad problemet var, og det fik Region Hovedstaden til at reagere hurtigt.

quote Vi kan ikke leve med, at vores testcentre har en negativ indvirkning på biodiversiteten

Michael Langgaard, vicedirektør i Region Hovedstaden

- Vi kan ikke leve med, at vores testcentre har en negativ indvirkning på biodiversiteten. Arternes tilbagegang er noget, man hele tiden hører om, og det vil vi slet ikke være med til at forværre, forklarer Michael Langgaard, vicedirektør i Region Hovedstaden, i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Regionen har nu fået udarbejdet en løsning, hvor en bevægelsesfølsom censor får de stærke spotlys til at lyse i kun 10 minutter ad gangen, hvis de mærker bevægelse. 

Alle kan opleve flagermusene

Hvis man selv kunne tænke sig at opleve flagermus i Fælledparken, kan man stille sig ved et af de store bøgetræer med passende afstand ved solnedgangstid.

Hvis man vil finde et træ med flagermus, kan man ved ynglekolonier høre flagermusenes sociale lyde i dagtimerne. 

I Danmark findes der 17 forskellige flagermusarter. De flagermus, vi har i Danmark, hører sammen med storflagermus-familien.

Flagermusen er som sagt beskyttet på europæisk plan, hvilket gør det problematisk af komme af med den, hvis den først har valgt at leve på ens ejendom.