Københavns Kommune har onsdag aften vedtaget en handlingsplan for, hvordan sikkerheden på de socialpsykiatriske bosteder kan højnes.
Det sker efter måneders ophedet debat om sikkerheden for de ansatte på bostederne, efter at den 57-årige medarbejder Vivi Nielsen langfredag i år blev knivdræbt på Lindegården i Roskilde.
Den nye plan fra Københavns Kommune foreslår blandt andet:
- fælles sikkerhedsregler på alle bosteder
- mere grundige procedurer for risikovurdering
- mere samarbejde med de psykiatriske hospitaler om patienter der bliver udskrevet
- mere uddannelse i hvordan personalet kan håndtere og forbygge vold og trusler
- bedre samarbejde med polti og regioner
Kommunen afsatte 13 millioner i år for at implementere planen, der gælder alle bosteder under Københavns Kommune. Det er tidligere meldt ud, at cirka fem millioner var øremærket til Lindegårdshusene i Roskilde.
Inden den nye handlingsplan blev besluttet, demonstrerede cirka 100 ansatte fra Lindegården og andre bosteder på Regnbuepladsen foran københavns Rådhus.
De ansatte på Lindegårdens anerkender onsdag aften, at kommunen vil give et løft til Lindegårdshusene, men frygter, at indsatsen ikke er nok, da de allerede før drabet på Vivi Nielsen oplevede at mangle hænder.
- For os handler det ikke om penge. Det handler om, at vi er hænder nok på arbejde til at kunne varetage det relationsbyggende arbejde med beboerne, så vi kan skabe en tryg hverdag, siger Mia Kristina Hansen, der er talsperson for de ansatte på Center Lindegården, ved 21-tiden til TV 2 Lorry.
Hun føler sig ikke overbevist om, at en ny handlingsplan kommer til at gøre en stor forskel.
- For mig er det bare ord igen. Nu har de lavet en handlingsplanen, og så må vi se, om de rent faktisk handler på handlingsplanen. Vi er trætte af møder mellem politikere, hvor de taler. Vi har brug for handling, siger Mia Kristina Hansen til TV 2 Lorry.
Se mere i afspilleren ovenfor.