Den massive luftforurening var et af argumenterne for at renovere Nørreport Station i 2011.
Men selvom der er kommet ny metroperron og nyt ventilationsanlæg, er der stadig så forurenet, at det er decideret sundhedsskadeligt at opholde sig i rørerne, viser nye tal for Det Økologiske Råd.
Det skriver DR.dk.
- Vi ser en høj luftforurening ved regionalsporet, men vi kan også tydeligt se, at den her forurening bliver trukket ind på både S-togsperronen og også helt ned på metroperronen, fortæller seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen.
Forurening på Nørreport Station
Målinger fra Nørreport Station:
Regionalperronen: 111.100
S-togsperronen: 118.450
Metroperronen: 39.000
H.C. Andersen Boulevard (myldretid): 40.000
Kilde: Det Økologiske Råd
Hos DSB erkender man, at der stadig er problemer med luftforureningen på Nørreport, og derfor bliver der blandt andet indkøbt 26 nye el-lokomotiver.
- Det er med henblik på at sætte lokomotiverne i drift i starten af 2020, siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til DR.dk.
Der er cirka 250.000 passagerer dagligt på Nørreport.
Alene i København dør op mod 500 af partikelforureningen fra trafikken, anslår Det Økologiske Råd. Til sammenligning omkommer cirka 15 i trafikulykker.