Den 2. september 2016 traf christianitterne en historisk beslutning og ryddede Pusher Street for hashboder. Nu et år efter er der ikke meget at fejre. Ifølge christianitterne selv er hashhandlen i Pusher Street tilbage på noget nær det samme niveau som før rydningen.
I september sidste år kunne christianitterne fejre fødselsdag og deres fælles aktion med langborde og fællesspisning i pusherstreet.
Min største frygt er, at der igen er en politimand, der bliver skudt. Eller en turistfamilie, der bliver skudt, eller nogle københavnere, der er ude og gå tur.
Det vil de ikke kunne gøre i dag, hvor en hashhandel for millioner styret af hårdkogte kriminelle igen skaber stor utryghed blandt christianitterne.
- Min største frygt er, at der igen er en politimand, der bliver skudt. Eller en turistfamilie, der bliver skudt, eller nogle københavnere, der er ude og gå tur, som bliver skudt i Pusherstreet, siger christianit, Risenga Manghezi til TV 2 Lorry.
Hvor turister og presse efter rydningen kunne fotografere og filme frit i den tidligere lukkede Pusher Street, så bliver fotoforbuddet nu igen håndhævet hårdt af pusherne. Et tilbageslag, der ærgrer Risenga Manghezi:
- Jeg har en klar følelse af, at dem der styrer hashmarkedet er ret ligeglade med Christiania og Christianias regler og værdier, siger han til TV 2 Lorry.
Politiet: Det har ændret sig
Christianias beslutning om selv at rydde Pusher Street kom kort efter at en politimand blev skudt i hovedet af en pusher. I dag vurderer Risenga Manghezi, at hashhandlen på Christiania igen er tilbage på noget nær det samme niveau som det var for et år siden.
Før rydningen sidste år anslog politiet, at der blev omsat for omkring tre millioner kroner om dagen i boderne. På årsbasis altså langt over en milliard. Og selvom det er svært at holde regnskab med et illegalt hasmarked, så lyder estimatet, at der forsat den dag i dag bliver omsat for ikke ubetydelige beløb i gaden.
Leder af Københavns Politis Task Force Pusherstreet, Dannie Rise, mener dog, at der er en forskel på Pusher Street for et år siden, og det man ser i dag:
- Inden rydningen så man faste, permanente boder, som jo i den grad fyldte i billedet dernede, og hvor at man havde en lang række hashprodukter liggende fremme. Det vi ser i dag er, at boderne ikke er permanente, bl.a. fordi vi siden rydningen har været ude et utal af gange og rydde, men også fordi det er blevet mere risikofyldt for dem at stå dernede, fordi vi oftere og oftere komme på patrulje også inde omkring Pusher Street”, siger Dannie Rise, leder af Københavns Politis Task Force Pusherstreet til TV 2 Lorry.
Begge de betjente, der blev ramt under skudepisoden sidste år, har det efter omstændighederne godt, og er begge tilbage på arbejde hos politiet igen. Men ingen af dem går den dag i dag patruljer.
Boder er tilbage efter en time
På Christiania har man dog svært ved at se den egentlige betydning af det politiarbejde, der bliver lavet i gaden:
- Når politet kommer og rydder Pusher Street, så er det jo et spørgsmål om, hvis der går lang tid, så går der en time før boderne er genetableret, fortæller Risenga Manghezi til TV 2 Lorry.
Den udlægning er politiet ikke enig i:
- Jeg tror, man skal forstå, når man snakker narkokriminalitet generelt, at det aldrig er noget, man får fjernet 100 procent. Det vil altid bestå i en eller anden form. Mit succeskriterium er, at det er på et acceptabelt niveau, så borgerne føler sig trygge. Og sådan som situationen er på Christiania lige nu, jamen der er vi et stykke vej fra at have fjernet den åbenlyse hashhandel, men jeg synes vi er på vej den rigtige vej, siger Dannie Rise til TV 2 Lorry
Borgmester havde håbet på mere
Københavns Kommune lavede efter rydningen en aftale med justitsministeren om en række tryghedsskabende tiltag. Overborgmester Frank Jensen mener her et år efter, at kommunen dengang levede op til deres del af aftalen. Men tanken var, at man skulle være et helt andet sted i dag, end tilfældet er:
- Det var ikke den udvikling, jeg havde håbet med den aftale, vi indgik med Søren Pind og politiledelsen for et år siden. Men jeg kan også godt se, at der bag hashmarkedet, som jo er et ekstremt luktrativt marked, står nogle kriminelle organisationer, som aldrig nogensinde vil afgive deres marked, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.
I februar i år indgik Københavns kommune en såkaldt partnerskabsaftale med Christianiafonden. Der betyder, at kommunen over en årrække investerer 20 millioner. Penge som er møntet på at forbedre forholdene for de beboere, der er i området.
Ikke Christianias skyld - men Christianias problem
Som opfølgning på rydningen etablerede christianitterne en SMS-kæde på 200 personer, der holdt vagt ved indgangen Pusher Street. Her bad christianitter med skilte turister og besøgende om at købe hash andre steder.
Men som tiden gik faldt opmærksomheden sammen med lysten til at gribe ind:
- Ja, vi kunne have stået dernede hver dag. Vi kunne have lavet et vagtværn og været 200 mand hver dag, der stod dernede, det kunne vi godt, fortæller christianit Carl Oskar Strange til TV 2 Lorry, mens Risenga Manghezi fortsætter:
- Vi også har et liv, og der skal smøre madpakker, og der skal laves aftensmad. Jeg synes ikke, det er Christianias skyld. Men desværre er det vores problem.
