En mand fra Brønshøj vil nu blive stillet til ansvar for den nærmest ufattelige forbrydelse, han en tidlig morgen i april skal have begået.
Ifølge mandens advokat, Asser Gregersen, har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den 38-årige for at have udslettet sin familie.
Betjente fra Københavns Politi fandt i alt fire lig, da de 11. april rykkede ud til en anmeldelse om husspektakler i Brønshøj.
Der var tale om tre børn og deres mor, som tilsyneladende både var blevet skudt og stukket ihjel, lød den foruroligende melding fra politiet.
Mistanken rettede sig øjeblikkeligt mod børnenes far, og i et grundlovsforhør senere på dagen tilstod han forbrydelsen