Første spadestik blev onsdag taget til en ny bro, der skal krydse Københavns havn.
Broen kommer til at slynge sig parallelt med Langebro, og kommer til at gå fra Vester Voldgade, ned til havnen og over til Langebrogade.
Broen bliver en såkaldt "drejebro", hvor bidderne "svinger til side", i stedet for at broklapperne går op.
Den nye bro skal give cyklister og fodgængere et alternativ til turen henover Langebro. Her kører der hver dag godt 40.000 cyklister over broen.
Den placeres i et område, hvor De Danske Sukkerfabrikker lå i gamle dage.
Planen er, at broen skal åbne næste år, hvor de vandrende og cyklende hurtigt kan komme fra bysiden af Københavns Havn og over til Christianshavns-området.
Se billeder fra spadestikket her:
Du kan give den et navn
Nu beder kommunen folk om hjælp til at finde et navn til den nye bro.
Hvis du har en god idé til et navn til den nye bro, kan du fra i dag onsdag og frem til torsdag den 1. maj sende dit forslag til [email protected].
Kom med dit forslag
- Broens geografiske placering i byen
- Broens udseende/fysiske udformning
- Broens referencer til området, hvor den ligger.
Fakta om broen:
Den samlede anlægsudgift er på 90 millioner kroner.