24-årig sigtet for uagtsomt manddrab og flugt: Syv løslades

Vandscootere sejlede meget stærkt, fortæller øjenvidne til ulykken i Københavns Havn.

Samtlige otte anholdte efter en dobbelt dødsulykke i Københavns Havn nægter sig søndag skyldige i at have udsat andre for livsfare ved deres sejlads på vandscootere.

De otte er syv mænd og en kvinde, rapporterer ekstrabladet.dk fra retsmødet i Københavns Byret.

Syv af de sigtede er løsladt og har fået lov at forlade retten, mens en 24-årig mand er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og for at flygte fra drabsstedet. 

Det rapporterer Ekstra Bladet fra Retten. 

Anklageren, Anders Larsson, spørger i Retten igen og igen til vandscooternes fart, men får ingen præcise svar.

Vidner fortæller, at gruppen sejlede omkring 60 kilometer i timen, hvilket er en del mere end de max 11 kilometer i timen, man må sejle i Københavns Havn - i en båd og ikke på scooter, da det er ulovligt her.  

Da havnepatruljen ankom til stedet, lå der omkring seks vandscootere og sejlede hurtigt frem og tilbage, fremgår det af politiets notater. 

 Alle pånær en vandscooter sejler væk, da politiet ankommer, mens en person sidder og holder en kvindes hoved i en udlejningsbåd. Han fortæller, at hun er i live, men at en anden er død. 

Den tiltalte blev anholdt på Brøndby Havn, hvor han selv kontakter politiet, da de ankommer. Her fortæller han, at han vil tale med dem, og at det var ham, der ramte båden i havnen, har anklageren fortalt i Retten ifølge Ekstra Bladet. 

Han har været tydeligt mærket under dagens afhøringer og flere gange grædt, når han har fået øjenkontakt med tilhørende. 

Han afviser, at han sejlede rundt om nogle udlejningsbåde, skriver Ritzau.

Ved ulykken lørdag eftermiddag mistede to amerikanske kvinder livet. De sad i en udlejningsbåd og påsejlet af en af vandscooterne nær Langebro.