I starten af september dumpede der et brev ind ad brevsprækkerne i 107 lejligheder i boligbyggeriet Taastrupgaard i Høje-Taastrup.
”Alt tyder på, at det er din bolig, der skal rives ned”, stod der i brevet, og beboerne fik dermed besked om, at de skal flytte ud af deres hjem.
Det får en blandet modtagelse blandt beboerne.
- Det har jeg det skidt med. Det, synes jeg, er for meget. Vi har boet her i over 40 år. Og jeg synes, det er et dejligt sted, siger beboeren Khaled Kadduure til TV 2 Lorry.
- For mig er det okay, for der er masser af problemer her med kriminalitet, lyder det fra en anden beboer, Ali Aboker.
Nedrivningen af flere boligblokke skal ske, for at Taastrupgaard kan leve op til kravene i ghettoloven om, at der maksimalt må være 40 procent almene boliger i de såkaldte hårde ghettoer.
Ghettolisten
- Et ghettoområde er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnittet over de seneste 2 år).
- Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer skal udgøre mindst 3 gange af landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
- For at bliver karakteriseret som et "hårdt ghettoområde" skal man have stået på ghettolisten i fem år.
Kilde: Regeringen.dk
188 boliger er allerede revet ned
Det er ikke første gang, at boliger i Taastrupgaard skal rives ned for at undgå at være på ghettolisten.
188 boliger er allerede blevet jævnet med jorden. Nedrivningen af disse boliger blev vedtaget i 2016, og dengang var det beboerne selv, der stemte for.
Men nu skal yderligere 107 boligere altså jævnes med jorden, og denne gang er det uden, at beboerne er blevet spurgt først.
Udsmidte beboere skal genhuses
Beboerne i de 107 boliger får nu tilbud om at blive genhuset.
- Vi tager en samtale én til én med beboerne, og derefter fastlægger vi i fællesskab med den enkelte familie, hvad de godt kunne tænke sig ud fra deres ønsker og behov. Men det er klart, at med tilstedeværelsen af så få almene boliger, som vi har på Vestegnen, og det pres, der er på boligmarkedet, gør det det ret svært for os. Og derfor har vi også vurderet, at det er nu, vi allerede skal i gang, siger Claus Bjørton, der er kundechef hos KAB.
De beboere, der nu skal flytte, kan blandt andet blive tilbudt en erstatningsbolig i Taastrupgaard. De kan også vælge at få en erstatningsbolig et andet sted i Høje-Taastrup eller i en helt anden kommune.
Milliarder til udvikling af Taastrupgaard
Den omfattende nedrivning af boliger i Taastrupgård skal ikke bare gøre, at Taastrupgaard slipper af med stemplet ”hård ghetto”.
Nedrivningen er også et led i en større udvikling af boligområdet, hvor der blandt andet skal bygges et børnekulturhus og nye ældreboliger.
Derfor giver det mening at genhuse nogle af de mange familier i den selv samme såkaldte hårde ghetto, som de nu bliver smidt ud af, lyder det fra Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler.
- Det kan sagtens give mening, fordi det jo ikke er familierne i sig selv, der er udfordringen. Hvis vi bryder de her områder op, forvandler dem til normale boligområder, som åbner sig op imod omverdenen, hvor der er byfunktioner, som tiltrækker mennesker andre steder fra, får skabt varieret bebyggelse og varierede ejerformer, så bliver det også områder, der har en chance for at løfte sig selv, Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup.
Udviklingen af Taastrupgaard forventes at gå i gang i 2023, og prisen for hele projektet lyder på 1,2 milliarder kroner.
