Torup i Nordsjælland var oprindeligt hovedby på Halsnæs. I dag bor der godt 300 indbyggere, men nu har byen mulighed for endnu engang at cementere sig på landkortet. Byen er nemlig med i finalefeltet om at blive Årets Landsby. En pris der uddeles af Landdistrikternes fællesråd.
Det er første gang, at en sjællandsk landsby er med i opløbet, på trods af at prisen har været uddelt siden 1995.
Torup er blandt andet kendt for sit økologisk landsbysamfund og en koncentreret samling af læseheste, der har arbejdet på at gøre byen til international bogby. Hør Torupborgerne selv fortælle, hvad der gør landsbyen til noget helt specielt i videoen herover.
For at vinde prisen som Årets Landsby skal Torup slå to andre landsbyer, der er med i finalen. Det drejer sig om landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune og Baaring-Asperup i Middelfart Kommune.