En udspekuleret metode får nu Nordsjællands Politi til at advare alle, der skal til konfirmation.
Har du oplevet det?
Fredag oplevede de nemlig hele ni anmeldelser om tilfælde, hvor konfirmationsgaverne blev stjålet allerede inden konfirmanden havde fået dem overrakt. Fire af episoderne skete uden for samme kirke.
Tyvene går på rov på parkeringspladserne uden for kirkerne mens gudstjenesten er i gang. Her står konfirmationsgæsternes biler - fyldt med gaver - nemlig parkeret.
- De knuser en af sideruderne bagerst i bilen, og så er der fri adgang, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi Michael Hansen til TV 2 Lorry.
Han anbefaler, at man ikke lader værdigenstande ligge i bilen.
- Det er synd for konfirmanden. Tøm bilen for værdigenstande, inden I går ind.
Midt- og Vestsjællands Politi har fik også tre anmeldelser om samme metode fredag. Her er opfordringen den samme.
Ifølge Nordsjællands Politi er episoderne sket omkring Holte, Virum og Gentofte.
TV 2 Lorry har også kontaket Københavns samt Københavns Vestegns Politi, her har man ifølge vagtcheferne ikke oplevet lignende sager.