Millionerne kommer til at sive ud af flere af de konservative kommuners kasser, når den nye udligningsreform, som et bredt politisk flertal på Christiansborg er blevet er enige om, træder i kraft.
Det er især hovedstadskommuner med konservativt styre, der skal punge ud. Partiet er ikke med i forliget. Men på det konservative Frederiksberg ser man alligevel ud til at slippe billigere, end man havde frygtet.
Kommunen står ifølge den nye aftale 'kun' til at skulle afgive 2,8 millioner kroner årligt i stedet for 50 millioner kroner, som der oprindeligt var lagt op til i regeringens udspil.
Umiddelbart er det vældig godt nyt for borgmester, Simon Aggesen (K). Men han tør endnu ikke få armene alt for højt op.
- Der er jo en masse nuancer i det her, jeg mangler at se. Hvad der præcist ligger bag det her tal, vil jeg meget gerne se, inden jeg åbner champagnen eller gravøllen.
- Jeg er forsigtigt optimistisk på kommunens vegne, men stadig spændt på komme et spadestik dybere. Jeg håber, det er den fulde sandhed, vi får. Hvis det er det, så synes jeg, det ser udmærket ud, siger Simon Aggesen til TV 2 Lorry.
Høje-Taastrup: Meget bedre end regeringens udspil
En anden konservativ borgmester, der efter alt at dømme kan ånde lettet op, er Høje-Taastrups Michael Ziegler.
Selvom han endnu mangler at få nærlæst hele udligningsaftalen, så har en hurtig gennemlæsning givet anledning til en positiv kommentar.
- Aftalen er meget bedre for Høje-Taastrup Kommune end regeringens udspil. Vi stod i regeringens oplæg - på papiret - til et tab på 15 millioner kroner. Reelt var tabet på 37-39 millioner kroner, når man tæller det hele med. Nu står vi på papiret til en gevinst på 13 millioner kroner. Altså en forbedring på 28 millioner kroner, skriver Michael Ziegler i et opslag på Facebook, hvor han samtidig takker Venstre for "at have bidraget til et markant forbedret resultat for Høje-Taastrup Kommune."
Trist Helsingør-borgmester
I Helsingør har den konservative borgmester, Benedikte Kiær, intet at være taknemmelig for. Den nye aftale kommer til at koste kommunen knap 23 millioner kroner om året.
- Jeg kan stadig ikke forstå. hvorfor vi skal aflevere rigtigt mange penge i Helsingør. Vi stod til at skulle aflevere godt 23 millioner kroner med regeringens udspil. Med den aftale, der er lavet med Venstre, står vi stadigvæk til at skulle betale 23 millioner kroner. Jeg forstår ikke hvorfor, siger hun TV 2 Lorry.
Hun fortsætter:
- Vi er en meget sammensat kommune. Der er rige, men der er godt nok også mange, der er udsatte og ikke har særligt mange penge. Så derfor står vi nu i en situation, hvor vi på grund af denne her sammensathed skal til at aflevere penge. Og hvis man kigger på vores budgetter, så tror jeg, der er mange, der vil sige, at det kan de ikke forstå, lyder det fra den frustrerede K-borgmester.
Forventer skattestigning
I Helsingør forventer man nu, at skatten skal sættes op. Det samme gør sig gældende i Gentofte, der er den kommune i landet, der forholdsmæssigt mister flest penge.
- Det er meget, når man betaler cirka 60 procent af sin indkomstskat til andre kommuner, siger borgmester Hans Toft (K) om kommunens udligningsregning, der lyder på i alt 164 millioner kroner årligt.
Ifølge Hans Toft er det reelle beløb dog større.
- Man lægger nye elementer ind, der koster os yderligere penge, og hertil kommer så en skatteforhøjelse, der vil betyde, at vi skal betale en meget væsentlig straffeafgift til statskassen for at kunne udligne den udgiftspost, vi har, siger han.
"Tyveri ved højlys dag"
Endelig er der Vallensbæk, hvor man står til at skulle afgive 16 millioner, hvilket borgmester, Henrik Rasmussen (K), kalder for "tyveri ved højlys dag".
- Jeg har svært ved at forklare mine borgere, hvorfor vi skal af med godt 17 millioner kroner, når jeg kan se, at vi har en højere beskatning end de kommuner, som modtager rigtig meget, bare fordi vi har været effektive.
- Jeg synes, det økonomiske i aftalen er tyveri ved højlys dag. Samtidig er der ikke noget incitament til, at man kan blive bedre. Man kan lige pludselig drive en kommune efter et udligningssystem, det, synes jeg, er underligt, og det forstår jeg ikke en meter af, lyder det fra Henrik Rasmussen.
Social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), forsvarer reformen med, at den skal holde hånden stærkere under de mest udsatte kommuner, som har svært ved at levere en ordentlig velfærd.
- Der er nogle kommuner i Danmark, hvor det går godt, og man har borgere i beskæftigelse, der er sunde og raske. Vi mener, det er rimeligt, at de kommuner, hvor man enten er meget velstillet, eller det generelt set går godt, er med til at give en hjælpende hånd til de steder i Danmark, der har det svært. Enten fordi man har mange udenfor arbejdsmarkedet, mange børnesager, socialt udsatte, plejetrængende ældre eller andet, der gør, at det er svært at få enderne til at mødes i den lokale velfærd, siger Astrid Krag til TV 2 Lorry.
