Med et hattrick på lidt under et kvarters effektiv fodbold sendte FC Nordsjællands Christian Rasmussen onsdag aften Viborg FF ud af pokalturneringen.
Begge hold bidrog til en underholdende affære i Viborg onsdag aften, som FC Nordsjælland med 3-2 trak sig sejrrigt ud af.
Chancerne var endda til endnu flere scoringer i begge ender af banen.
Med sejren er FC Nordsjælland videre til kvartfinalen i pokalen. Det samme er Silkeborg, der på udebane slog Hvidovre.