Onsdag morgen ønskede en 34-årig mand ikke at tale med politiet, da de forsøgte at få ham til at holde ind til siden på motorvejen mod Frederikssund.
Betjentene fra Midt- og Vestsjællands Politi havde mistænkt manden for at have stjålet den bil, han var kørende i, og derfor forsøgte de på Frederikssundmotorvejen at bringe ham til standsning - uden held.
I stedet for at køre stille og roligt ind til siden i nødsporet, hvor politibilen kom kørende i ved siden af den mandlige bilist, forsøgte han at dreje skarp til højre og påkøre politibilen.
Påkørslen skete på motorvejen ved Smørum efter at bilen var blevet stjålet i København.
"Første gang manden forsøgte at køre ind i politibilen, fik betjentene undviget ved at bremse hårdt op, men da han igen efterfølgende svingede skarpt til højre ud i nødsporet, ramte han politibilen på forreste venstre side," oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.
Episoden fandt sted i nordgåene retning kl. 07.15, hvor trafikken heldigvis ikke var på samme niveau som i myldretiden - men poltitiet betegner det som en meget alvorlig situation, da det foregik med høj fart på en motorvejsstrækning.
"Manden blev efter sit forsøge på at påkøre politiet standset og anholdt kort tid efter klokken 07.20. Ingen kom heldigvis til skade, udover patruljebilen," oplyser politiet.
I første omgang er den 34-årige mand blevet varetægtsfænglset i 14 dage, men han kan potentielt se frem til en længere fængsselsstraf. Han er sigtet for paragraf 119, der omhandler vold eller trusler om vold ved med sit forsøg på påkørsel at have overfaldet de to betjente samt at have udsat dem for stor fare.
I sigtelsen bruges følgende formulering:
"Overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 252, stk. 1, ved den 16. september 2020 ca. kl. 07.15 på Frederikssundsmotorvejen, som fører af brugsstjålet personbil, med vold eller trussel om vold at have overfaldet politibetjent og politibetjent og af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for deres liv eller førlighed."