Opfindelsen hedder Ratstop 100 og er udviklet af familiefirmaet Cantt fra Dragør. Ratstop 100 er blevet VA-godkendt på Teknologisk Institut, hvor den blev testet på sultne rotter, der stadig ikke kunne trænge igennem konstruktionen.
Den her, den mindsker bestanden af rotter.
Rottestoppet består af mange små rustfrie ståltråde, som samles i et multikeglesystem. Det gør det umuligt for rotterne at komme igennem uden at blive spiddet. Tidligere løsninger har vist sig ikke at være 100 procent sikre, men medejer af firmaet, Cantt Tonny Christensen, er sikker på, at han nu har fundet den rette løsning.
- Den her, den mindsker bestanden af rotter. Den her montering vil simpelthen indkredse rotternes steder at færdes. Det vil sige, at vi holder dem ude i nogle mindre og mindre områder, siger han.
Rottestoppet monteres på faldstammen i en ejendom, og kan dermed lukke af for rottetilgængelighed i flere toiletter på en gang. Det tager under 10 minutter at montere, og kræver ingen tilsyn eller vedligeholdelse.
Hvis der ikke er plads nok, vil hunnen slå sine egne unger ihjel. Derfor er det bedst at bekæmpe rotterne på denne måde.
Ifølge Tonny Christensen er det ikke længere muligt at forgifte rotterne pga. nye EU-regler og at rotterne bliver mere og mere resistente overfor giften. Derfor er den bedste løsning at afskærme rotterne mulighederne for at komme ind i de danske hjem.
- Rotterne er selvregulerende, så hvis der ikke er plads til dem, vil der blive færre og færre rotter, siger han.
Tonny Christensen har været kloakmester og rottefænger siden år 1976. Han har gennem karrieren set mange forsøg på at komme skadedyrene til livs.
Et enkelt rottepar kan på blot et år formere sig til 862 rotter, så derfor er det næsten umuligt at bekæmpe dem ved at slå dem ihjel.
- Hvis der ikke er plads nok, vil hunnen slå sine egne unger ihjel. Derfor er det bedst at bekæmpe rotterne på denne måde.
En ny undersøgelse for TV 2 viser, at flere kommuner i hovedstadsområdet har oplevet en enorm stigning i antallet af rotteanmeldelser.
Stigning i antallet af rotteanmeldelser fra 2013-2015
- Helsingør: 6%
- Fredensborg: 28%
- Allerød: 3%
- Egedal: 13%
- Rudersdal: 51%
- Lyngby-Taarbæk: 5%
- Gentofte: 19%
- Gladsaxe: 76%
- Ballerup: 66%
- Ishøj: 6%
- Albertslund: 5%
- Glostrup: 16%
- Frederiksberg: 11%
- Hvidovre: 9%
- Tårnby: 79%
Udover, at det kan være en dyr økonomisk fornøjelse at få repereret skader efter rottebesøg, så er de uhumske gnavere dagligt dækket af kloakvand, og deres urin og afføring er meget smitsom.
Rotterne er selvregulerende, så hvis der ikke er plads til dem, vil der blive færre og færre rotter,
En enkelt rotte kan bære rundt på op mod 55 forskellige sygdomme, som kan være dødelige for mennesker - heriblandt Leptospirose, der kan give høj feber og muskelsmerter.
I værste tilfælde kan det udvikle sig til Weils sygdom, der kan give nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens.
Se mere i aften kl. 19.30 på TV 2 Lorry, eller gense dette tidligere indslag om resistente rotter: