Danmarks største rock- og metalfestival Copenhell har i dag føjet hele 18 nye navne til listen over bands, der til sommer gæster Refshaleøen på Amager:
Slayer, Alter Bridge, baroness, The Dillinger Escape Plan, Powerwolf, Hatesphere, Black Star Riders, Psychotic Waltz, Architects, Nothing more, Batushka, Memoriam, Huldre, The Raven Age, Ghost Iris, Baest, Slægt og Seven Thorns.
Det absolut største nye navn er de tunge drenge i amerikanske Slayer, der har begejstret metalfans i over 35 år. De forventes at levere et brag af en afslutning på den store Helviti-scenen ved Copenhell 2017 med det festivalen selv kalder ”en af de allerstørste metalkoncerter i Danmark i år!”
Et andet nyt stort navn er hardrock-bandet Alter Bridge, der senest gæstede Danmark I efteråret, hvor interessen for deres koncert krævede, at den blev flyttet fra Vega til mere plads i Falkoner salen.
en af de allerstørste metalkoncerter i Danmark i år!
Med de nye navne kan metalfans se frem til hele 41 bands ved årets Copenhell, der afvikles d. 22.-24. juni.
Er det svært at vente så længe, så kan du på tv2lorry.dk mærke ånden og lyden fra sidste sommers Copenhell. Se lige nu de to unikke koncerter med henholdsvis amerikanske Rival Sons her og de svenske metalrappere Clawfinger her.