Vinterens vidundere og vanskeligheder: Overraskende hemmeligheder

Opdag vinterens hemmeligheder! ❄️🔍 Fra betagende snefald til isglatte udfordringer, dykker vi ind i hjertet af sæsonens vejr. 🌨️🚗 Lær om meteorologers forudsigelser og smarte løsninger til vinterens vilde vejr.

Danmarks næstmindste kommune har vokseværk. Flere planer om mere byggeri ser dagens lys for at få plads til flere borgere - og skatteydere. En ny lokalliste er født i trods - med kampen mod nybyggeri indgraveret i dåbsattesten. Samtidig har Socialdemokratiet proklameret, at man nu går efter borgmesterposten.

Det kommer dog næppe til at true Det Konservative Folkepartis faste greb om borgmesterkæderne. Partiet har i generationer regeret Vallensbæk Kommune som en mørkegrøn ø i et rødt vestegnshav.

Her er TV 2 Lorrys analyse af kommunalvalget i Vallensbæk Kommune:

Hvad er der på spil?

Det Konservative Folkeparti mister deres absolutte flertal, hvis de blot går et mandat tilbage. Derfor kan man sige, at borgmesterposten er på spil. Men meget taler dog for, at det mest spændende bliver, om Det Konservative Folkeparti vælger at konstituere sig alene eller med et eller flere andre partier.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Det Konservative Folkeparti sidder tungt på magten og meget skal gå galt, hvis ikke borgmesteren efter næste valg igen hedder Henrik Rasmussen (K).

  • Henrik Rasmussen er populær borgmester, der ved sidste valg fik omkring hver fjerde af alle afgivne stemmer.
  • De nationale meningsmålinger tilsmiler De Konservative for øjeblikket, og ved Folketingsvalget i 2019 fik partiet 14 procent af stemmerne i Vallensbæk Kommune.
  • Det konservative kandidathold er mere eller mindre det samme som ved sidste valg. Det er altså de samme kendte ansigter - hvoraf flere har haft mulighed for at profilere sig på udvalgsposter - som vælgerne skal forholde sig til.

Hvem er førsteudfordreren og har denne en chance?

Socialdemokratiet stiller igen med Søren Wiborg (S) som frontfigur.

  • Denne gang er han ikke blot spidskandidat - han kalder sig nu også for borgmesterkandidat. Søren Wiborg lægger altså nu afstand til De Konservative, som han ellers mestendels har været enig med på de fleste politikområder.
  • Selvom Socialdemokratiet på landsplan klarer sig godt i meningsmålingerne kan borgmesterambitionerne dog blive meget svære at indfri for Søren Wiborg.
  • For det første skal De Konservative miste et mandat og dernæst skal han samle det resterende byråd i en konstituering. Det betyder, at han skal gøre det helt utænkelige - nemlig at begrave stridsøksen med både DF og - hvis de kommer ind - den nye lokalliste, Vallensbæklisten, hvis frontpersoner han har et rigtig dårligt personligt forhold til:
  • Søren Wiborg og Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth har i en årrække sendt spydige kommentarer efter hinanden i det ene læserbrev efter det andet. Søren Wiborg har også på et byrådsmøde angrebet Kenneth Kristensen Berths evner som politiker.
  • Søren Wiborg overvejer at politianmelde formanden for Vallensbæklisten, efter de er røget i totterne på hinanden i forlængelse af sagen om Vallensbæk Byhave.
  • Belært af historien må man dog stilfærdigt påpege, at natten efter et kommunalvalg kan få selv de værste fjender til at blive venner.




Men hvad kommer så til at fylde i valgkampen?

Mens det er svært at se, at et politisk emne kan få decideret afgørende betydning for valgresultatet, er der dog særligt et politisk tema som kan føre til ophedet debat:

Byudvikling:

  • DF vil stoppe etagebyggeri for at undgå, at flere indvandrere og efterkommere bosætter sig i kommunen.
  • Vallensbæklisten er stiftet i forbindelse med sagen om Vallensbæk Byhave - et byggeri med 512 boliger, der efter planen skulle ligge klods op ad motorvejen, men som stifter af lokallisten, Erik Kærgaard Kristensen, fik sat en stopper for. Vallensbæklisten arbejder mod mere byggeri for at skåne borgere fra støj og for at forhindre mere byggeri på grønne områder.
  • Socialdemokratiet mener, at sagen om Vallensbæk Byhave er vidne om, at borgerne bliver inddraget for lidt i kommunens planer, og at kommunen har været for dårlige til at sikre den nødvendige rådgivning i sagen. Partiet støtter i det store hele De Konservatives vækst- og udbygningsplaner - også Vallensbæk Byhave.
  • Det Konservative Folkeparti mener at vejen til fortsat vækst og penge til velfærd går gennem mere byggeri, der kan tiltrække flere ressourcestærke familier, i en tid, hvor børnetallet falder og flere ældre kommer til. De vil skabe natur mellem boligerne, som det eksempelvis er planen i projektet Nordporten.
  • Byggeprojektet Vallensbæk Byhave er ikke droppet - det kan givetvis gennemføres med yderligere støj-tiltag.
  • Der er stadig gamle industrigrunde i kommunen - eksempelvis i Vallensbæk Midt - som kan bebygges.


  • Støjproblemer er et tilbagevendende tema i Vallensbæk Kommune, der er en af de mest støjplagede i landet. Socialdemokratiet vil givetvis slå på tromme for, at S-regeringen i deres nylige infrastrukturaftale var med til at sikre støjforanstaltninger i kommunen.


  • Skolepolitik kan også blive et tema, der viser forskellene på partierne. De Konservative står på mål for at have gjort skoleledere til såkaldte distriktsledere, der også har ansvar for daginstitutioner. Socialdemokratiet vil have skolelederne tilbage, mens Dansk Folkeparti mener, at ledelsesformen kan have ført til mere mobning på skolerne.


  • Endelig kan skatteprocenten også blive et emne i valgkampen. Det kan tænkes, at De Konservative vil tale for - men ikke love - at sætte skatten ned, efter at de jo selv satte den op i budgetforliget for 2021. Dengang lød argumentet, at det var Christiansborg-politikernes udligningsreform, der tvang kommunen til at hæve skatten.


Hvordan forløb konstitueringen ved valget i 2017?

De Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik en aftale om, at DF fik en plads i Økonomiudvalget, selvom de ikke var berettiget til det, mens Socialdemokratiet til gengæld fik 1. viceborgmesterposten. Det ville gøre det kommunale samarbejde stærkere, mente De Konservative.




Hvordan har byrådet fordelt pengene i de seneste års budgetter?

  • De tre partier i byrådet indgik alle i budgetaftalerne for 2019, 2020 og 2021.
  • I de to første år blev der blandt andet sat penge af til at udvide Vallensbæk Skole, flere plejeboliger, en ny daginstitution, bedre normeringer, et digitalt undervisningsprojekt og støjværn. Der blev dog sparet et mindre millionbeløb på indkøb på tværs af kommunen.


  • Det mest opsigtsvækkende budget blev indgået for 2021, hvor parterne blev enige om at hæve kommuneskatten med 0,4 procentpoint. Det skete, efter at regeringens udligningsreform, der fordeler penge mellem rige og fattige kommuner, sendte en millionregning til Vallensbæk Kommune.


  • Der er endnu ikke indgået forlig for 2022.


Hvem har indgået valgforbund forud for valget den 16. november i år?

  • Radikale Venstre, Enhedslisten og SF
  • xx


Dommen:

Henrik Rasmussen og Det Konservative Folkeparti vil efter kommunalvalget atter indtage borgmesterkontoret. Det kan dog blive interessant at se, om det kommer til at ske med et absolut flertal, eller om fundamentet kommer til at hvile på opbakning fra et eller flere af byrådets andre partier.

Hvad med de andre partier?

  • Det tidligere folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth og hustruen Carina Kristensen Berth sidder på Dansk Folkepartis to pladser i byrådet. De kalder sig selv for ‘den eneste rigtige opposition i byrådet’ og har ældreområdet og modstand mod mere etagebyggeri på toppen af deres dagsorden. Dårlige meningsmålinger på landsplan kan dog betyde, at ægteparret ikke har samme arbejdsplads efter valget. Kenneth Kristensen Berth fik dog et godt personligt valg i 2017 og burde kunne sigte efter genvalg.


  • Måske Nye Borgerliges nye kandidat, XXX, kan profitere af tilbagegangen hos Dansk Folkeparti og kapre et mandat.


  • Det nye valgforbund med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre fik ved sidste valg mere end ni procent af stemmerne tilsammen. Det burde samlet set kaste mindst et mandat af sig ved det kommende valg - taget de nationale meningsmålinger i betragtning. Alle tre partier er i øvrigt modstandere af mere byggeri.


  • Venstre var i 2017 i valgforbund med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, men fik altså ikke nok stemmer til at komme i byrådet. Det ser tilsvarende svært ud ved det kommende valg.


  • Den relativt nyoprettede lokalliste Vallensbæklisten har markeret sig som voldsomme modstandere af kommunens udbygningsplaner og mener desuden, at borgerne ikke er taget tilstrækkeligt med på råd, når nye byggerier besluttes. Lokallisten skal gå efter at fiske stemmer hos DF, der også har samme modstand mod mere byggeri.


 

Mest læst på tv2kosmopol.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik