Mordet på den sorte amerikaner George Floyd, der i slutningen af maj blev dræbt i politiets varetægt, har sat skub i store demonstrationer og optøjer verden over.
Lørdag morgen dansk tid blev det australiernes tur til at indtage gaderne. Mange tusinde var samlet i de store byer landet over til antiracistiske demonstrationer, som har skabt store politiske diskussioner i Australien.
Forud for demonstrationerne havde myndighederne i landet nemlig forbudt folk at forsamle sig, af frygt for at coronasmitten ville få yderst gunstige forhold i de store menneskemængder, hvor det er svært at holde afstand.
Den afgørelse blev dog omstødt i en appelret, kort før at demonstrationerne løb af stablen.
Og om lidt kan de danske politikere ende med at stå i samme dilemma.
Demonstrations-bekymring hos virolog
Søndag klokken 14 har organisationen Black Lives Matter Denmark arrangeret en stor demonstration med start ved den amerikanske ambassade på Østerbro i København.
Mere end 10.000 personer har søndag trykket ”deltager” på det Facebook-event, som ifølge arrangørerne har til formål at få folk på gaden mod "systemisk racisme" i Danmark og ”brutaliteten og mordene”, der foregår mod sorte mennesker i USA.
Men udsigten til tætstående mennesker, spytdryppende kampråb og store masser bekymrer professor og virolog ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.
- Hvis jeg udelukkende tager smittebrillerne på, så er det altså problematisk. Det er faktisk en af den type situationer, som vi helst skal udenom for at undgå at få en opblussen af epidemien igen, siger han.
Virologen understreger dog, at det er en politisk beslutning, hvorvidt demonstranterne rent faktisk får lov til at gå på gaden. Også selvom han ud fra et ”smittemæssigt synspunkt” mener, at det kan forsvares at aflyse foretagendet.
- Det er noget centralt i vores samfund, at vi har retten til at demonstrere. Så det bliver en svær afvejning, siger Allan Randrup Thomsen.
Vagtchef: - Sådan er reglerne
I Danmark er forsamlinger med ”politisk eller andet meningsbefordrende øjemed” ikke omfattet af det forsamlingsforbud, som er i landet lige nu. Det er altså ikke som udgangspunkt forbudt at samles til søndagens march.
Derfor kommer politiet heller ikke til at håndhæve coronarestriktionerne, hvis menneskemængden vokser til flere end ti personer, som ifølge retningslinjerne må samles.
- Når det er en demonstration og et anerkendelsesværdigt formål, så griber vi ikke ind i forhold til noget coronarelateret. Sådan er reglerne strikket sammen, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
Om det er ti eller 10.000 personer, der møder op, spiller ikke ind på lovligheden af demonstrationen, uddyber han og understreger, at politiet selvfølgelig stadig griber ind, hvis der skulle opstå uroligheder.
Demonstrationer i Danmark
Det er heller ikke første gang, at danskerne går på gaden i kølvandet på mordet på George Floyd.
Onsdag mødte omkring 2500 mennesker op i Aarhus for at støtte op om den antiracistiske dagsorden. Blandt folkene i den store forsamling var også byens borgmester, Jacob Bundsgaard, som fredag udtalte sig om demonstrationen til programmet Radio4 Morgen.
- Jeg kan næsten ikke forestille mig en vigtigere sag at samles om end at sige nej til racisme og den politibrutalitet, der har fundet sted i USA. Og så selvfølgelig også at sige nej til den racisme, der findes i Danmark, lød det fra borgmesteren.
Samtidig var flere hundrede mennesker også mødt op til demonstration i Viborg fredag på grundlovsdag. Her var gymnasieeleven Tahmina Hashemi en af arrangørene bag.
- At man i 2020 stadigvæk oplever, at folk bliver dræbt og undertrykt på baggrund af deres religion og etnicitet, burde slet ikke finde sted. Det problem var her jo for flere 100 år siden, det burde slet ikke at være her nu, sagde hun til TV Midtvest om bevæggrunden for demonstrationen.
Desuden har der flere andre steder i landet været større eller mindre demonstrationer i den seneste tid.
