Øresundsbroen fylder 20 år – især to kriser har mindet om, at den let bliver taget for givet

Den 1. juli er det 20 år siden Øresundsbroen blev indviet.

Der blev givet royale kindkys på den nye danske ø Peberholmen, da det danske og svenske regentpar indviede Øresundsbroen 1. juli 2000.

Fra da af kunne man rekordhurtigt smutte over sundet med bil eller tog. Visionerne var mange og symbolikkerne alle vegne.

20 år er der gået, og hvilket indtryk har broen så efterladt sig i løbet af den tid?

Det svenske og danske kongepar mødtes på Peberholmen ved indvielsen af Øresundsbroen lørdag juli 1, 2000.
Det svenske og danske kongepar mødtes på Peberholmen ved indvielsen af Øresundsbroen lørdag juli 1, 2000.
Foto: Keld Navntoft / Scanpix Danmark

Nye bydele og infrastrukturer

Selvom nogen måske ikke tillægger Øresundsbroen æren for det, så er den skyld i, at der både i Danmark og Sverige er opstået nye bydele med en udbygget infrastruktur, forklarer senioranalytiker Thea Wiborg.

- Der er nok ikke mange, der tænker over det, men hele tilblivelsen af Ørestaden og metroen i Danmark hænger sammen med Øresundsbroen.

Hun har i 11 år beskæftiget sig med udviklingen i Øresundsregionen for det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet, og hun peger på, at broen let bliver taget for givet, hvilket er et af de mest markante indtryk, den har efterladt sig i løbet af de 20 år, den har forbundet de to lande.

- Broen er en del af hverdagen. Den er ikke længere kun en del af politiske visioner. Mange tager broen for givet, og det bliver rigtig tydeligt, når der har været kriser, siger Thea Wiborg.

Øresundsbroen fylder 20 år i år, men hvordan går det egentlig med det dansk/svenske samarbejde? Det har vi de sidste par dage spurgt flere pendlere om – i vores serie spørger vi dem der bestemmer, om Øresundsregionen er blevet stor succes eller lunken fiasko?

Tallene viser tydeligt broens betydning

Senioranalytikeren nævner en lang række statistikker forbundet med Øresundsbroen, der viser, hvor markant en betydning broen har for regionen.

Danskerne havde omkring 60.000 overnatninger om året i Sydsverige, dengang broen åbnede i 2000. Det tal var i 2019 steget til 300.000 overnatninger.

Omvendt havde svenskerne i 2019 næsten 780.000 overnatninger i Region Hovedstaden.

Hver dag kører der gennemsnitligt 20.500 biler over broen, og omkring 33.500 personer tager toget over broen hver dag.

Da det gik op for danskerne, at det var nemt at pendle fra Sverige til Danmark, og at leveomkostningerne samtidigt var billigere på den anden side af sundet, var der især i 2006-2008 mange, der valgte at flytte til Skåne og Malmø.

Christian og Yvonne Thomsen fejrede åbningen af Øresundsbroen med irsk kaffe i deres autocamper, da de nåede over på den svenske side.
Christian og Yvonne Thomsen fejrede åbningen af Øresundsbroen med irsk kaffe i deres autocamper, da de nåede over på den svenske side.
Foto: Mogens Flindt / Scanpix Danmark

Da antallet af pendlere var på sit højeste i 2008 lød det på omkring 25.700 personer, der hver dag tog turen imellem de to lande. Siden er tallet faldet til lidt over 18.500, viser den seneste officielle måling der blevet foretaget i 2015.

Sidste år var der omkring 20.300 danskere bosiddende i Skåne, og 10.400 svenskere var bosiddende i Østdanmark.

Svenske ejendomsselskaber har investeret i København, danske arkitekter har sat deres præg på Sydsverige og danske arbejdsgivere har nydt godt af svensk arbejdskraft.

Så broen har haft en positiv effekt på erhvervslivet på mange områder, forklarer Thea Wiborg.

- Integrationen i erhvervslivet har betydet, at man kigger mere over på den anden side af Øresund, når man skal udvide sin forretning, hente tjenester, ydelser og arbejdskraft, siger hun.

Kronprins Frederik havde allerede kindkysset kronprinsesse Victoria, da de mødes på midten af Øresundsbroen lørdag d. 14. august 1999 og tyvstartede dermed lidt på indvielsen af broen.
Kronprins Frederik havde allerede kindkysset kronprinsesse Victoria, da de mødes på midten af Øresundsbroen lørdag d. 14. august 1999 og tyvstartede dermed lidt på indvielsen af broen.
Foto: Keld Navntoft / Scanpix Danmark

Kriser tydeliggør broens vigtighed

Flygtningekrisen i 2015-2016 og dette års coronakrise har vist, hvor vigtig broen er i hverdagen for rigtig mange mennesker.

Grænsekontrollerne, der er fulgt i kølvandet på kriserne, har medført markant forlængede rejsetider til stor frustration for pendlerne.

De forskellige strategier imellem Øresundsregionens to lande viser, at det ikke er helt let at indfri visionerne om en metropol, forklarer Thea Wiborg.

Dansk politi kontrollerer rejsende fra Sverige, Øresundstunnellen tirsdag den 12. november 2019.
Dansk politi kontrollerer rejsende fra Sverige, Øresundstunnellen tirsdag den 12. november 2019.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Der er meget fokus på det politiske samarbejde, der har til formål at gøre det endnu tydeligere, at Øresundsregionen er en metropol, og der er måske nogle, der er skuffede over, at det ikke hænger så godt sammen, som det kunne.

- Men broen er gået fra at være en vision til at blive en vigtig del af den integration, der er mellem den danske og svenske side, og som nogle gange ikke er så synlige, hvor vi udnytter vores nærområde bedre. Både inden for erhvervslivet, men også for os som privatpersoner, der kan finde fritidsområder på begge sider af vandet, siger hun.

Øresundsbroen, tirsdag den 30. juni 2020.
Øresundsbroen, tirsdag den 30. juni 2020.
Foto: Christian Vilmann / Ritzau Scanpix