Kæmper med at få mobildækning i metroen

Efter mere end et år uden mobildækning lysner det nu i Cityringens tunnelmørke.

Siden metrolinjen M3 Cityringen åbnede i slutningen af september sidste år, har der ikke været mobilt netværk i togene eller på stationerne.

Men her - lidt over et år efter - ser det ud til, at det lysner i forhold til mobildækningen i den 15,5 kilometer lange strækning med 17 stationer under jorden.

quote Det er rigtigt, at arbejdet med at installere mobildækning på M3 og M4 har vist sig noget vanskeligere end først antaget

Lotte Kludt, enhedschef for Transportsystemer i Metroselskabet

I hvert fald oplyser Metroselskabet, at de i de kommende uger skal færdiggøre installationsarbejdet til det mobile netværk i samarbejde med teleselskaberne - både i M3 men også M4 Nordhavn, som åbnede i slutningen af marts tidligere i år.

Når du går ned i metrodybet stopper al mobildækning, men i starten af 2021, skulle det gerne være løst i Cityringen.
Når du går ned i metrodybet stopper al mobildækning, men i starten af 2021, skulle det gerne være løst i Cityringen.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mobildækningen i de nye metrolinjer har været en rodet affære. Først lød meldingen, at der ville være netværk i marts 2020, men det blev senere udskudt til efteråret.

Og der har været en del bump på vejen, erkender Metroselskabet selv.

- Det er rigtigt, at arbejdet med at installere mobildækning på M3 og M4 har vist sig noget vanskeligere end først antaget. Med et førerløst system, der kører i døgndrift, kræver det en særlig planlægning, når store arbejder som færdiggørelse af mobilt netværk skal gennemføres til mindst mulig gene for metroens passagerer, siger Lotte Kludt, enhedschef for Transportsystemer i Metroselskabet, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Fuldt implementeret i 2021

- Samtidig har de tekniske installationer vist sig mere komplicerede at installere, end vi havde regnet med, og desuden har den nuværende corona-situation gjort det sværere at tilrettelægge arbejdet. Men vi og teleoperatørerne arbejder fortsat målrettet på at give kunderne mobilt netværk på M3 og M4 så hurtigt som muligt, siger Lotte Kludt.

Ifølge Metroselskabet vil det mobile netværk blive rullet ud i etaper i løbet af de kommende måneder. Første etape fra Orientkaj til Marmorkirken er nu åbnet med mobilt netværk til kunderne, mens dækningen ventes at være fuldt implementeret i begyndelsen af 2021.

Metrobusser i uge 47 og 49

Derudover har Metroselskabet også travlt med skinneslibning i de kommende uger. Faktisk er arbejdet allerede påbegyndt, så i øjeblikket bliver der slebet skinner som et led i det almindelige vedligeholdelsesarbejde

Endelig vil det nye førerløse styresystem på M3/M4 blive opgraderet, hvilket skal udbedre de ”børnesygdomme”, der altid følger med et nyt kompliceret teknisk system, lyder det fra Metroselskabet uden nærmere.