Årets historiske fund: Dronningens hjem i Roskilde og Københavns middelaldervold

For 10. år i træk har Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer præsenteret årets mest spændende arkæologiske fund fra udgravninger, der fandt sted i løbet af 2019.

Top 10-listen over de mest unikke historiske fund i Danmark er netop blevet offentliggjort af Slots- og Kulturstyrelsen, der hvert år udarbejder en liste over de mest spændende udgravninger i løbet af året.

Det er de arkæologiske museer over hele landet, der i løbet af 2019 har stået for de særlige fund, og for at komme i betragtning til Top 10 er det en betingelse, at fundet er fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskabelige resultater fra det forgangne år.

Der skal også være tale om et fund, der tilfører betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.

To særlige fund i Roskilde og København

I Lorryland er to udgravninger kommet med på listen, fordi de netop på hver deres måde er med til at kaste nyt lys over danmarkshistorien.

I Roskilde har arkæologer fra ROMU (museerne i Roskilde) udgravet resterne af en middelalderlig teglstenskælder, som efter al sandsynlighed har tilhørt Margrete d. 1. Og ved udgravninger i hjertet af København har arkæologer fra Københavns Museum afdækket dele af den middelalderlige vold, der endnu en gang rykker på forståelsen af hovedstadens tidligste fæstningsanlæg.

- De mange arkæologiske fund, der bliver gjort hvert eneste år i Danmark, er med til at give os alle et bedre indblik i, hvordan vi engang har levet, og hvordan vores samfund og kultur har udviklet sig gennem tiden, siger kulturminister Rasmus Prehn (S) og fortsætter:

- Det er utroligt spændende at dykke ned i historien, for man kan ikke undgå at blive klogere på sig selv og samtidig opleve, hvordan vi som folk har udviklet os fra at være samlere og jægere og kradsbørstige vikinger til ædle konger og driftige handelsfolk.

Top 10 arkæologiske fund i 2019

For 10. år i træk har Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer præsenteret årets mest spændende arkæologiske fund fra udgravninger, der fandt sted i løbet af 2019.

 

Listen er i i ikke-prioriteret rækkefølge, og du kan læse mere særskilt om de 10 fund her.

 

Kultisk solskive kom med teenager i graven, Viborg Museum.

 

Langtidsholdbar middelalderlandsby dukker op af jorden ved Kolding, Museum Sønderjylland. 

 

Arkæologer finder Dronning Margretes skjulte kælder, ROMU.

 

Middelaldervold afslører nyt om Københavns befæstning, Københavns Museum.

 

Økotøj i hør var jernalderbønder fra Skanderborgs speciale, Museum Skanderborg.

 

Grimstrup blev scenen for drabeligt opgør, Museum Lolland-Falster.

 

Bronzealdergravhøj gemmer på sjældent anlæg til ligbrænding, Odense Bys Museer.

 

Kæmpe vikingehal vidner om Trekantsområdet som magtcentrum, VejleMuseerne.

 

Metaldetektor afslører hornklædt bronzemand, Museum Thy.

Dronning Margretes skjulte kælder

Margrete d. 1. kælder i Roskilde
Margrete d. 1. kælder i Roskilde
Foto: ROMU

I Roskilde fandt man altså tidligere i år en teglstenskælder, og det overraskede arkæologerne, da grunden, hvor man fandt kælderen, lå i den sydlige udkant af byen tilbage i middelalderen.

Dermed lå den et godt stykke fra de store hovedgader, hvor man ellers måtte regne med, at de mere velhavendes teglstenshuse var opført. Kælderen ligger imidlertid nær Vor Frue Kirke, der i middelalderen var klosterkirke i et cistercienser-nonnekloster.

Kort over placeringen af Margrete d. 1. hus i Roskilde. Huset var placeret tæt ved Vor Frue Kirke.
Kort over placeringen af Margrete d. 1. hus i Roskilde. Huset var placeret tæt ved Vor Frue Kirke.
Foto: ROMU

En forklaring på kælderens beliggenhed skal formentlig findes i Sorø Klosters gavebog, der er nedskrevet omkring år 1440. Her står der skrevet, at Erik af Pommern i 1421 overdrog en grund i den østlige del af Vor Frue Sogn - nær det gamle kloster - til Sorø Kloster, og at denne grund tidligere var ejet og bebygget af Margrete d. 1.

Keramikskår fundet på stedet i teglstenskælderen.
Keramikskår fundet på stedet i teglstenskælderen.
Foto: ROMU

Historikerne mener, at Margrete d. 1. formentlig ønskede at bo nær nonnerne, når hun opholdt sig i byen – og det gjorde hun ofte i tiden efter år 1395, hvor hendes nærmeste rådgiver og støtte, Peder Jensen Lodehat, var biskop i Roskilde.

Kælderen var fyldt med nedbrydningsmateriale i form af teglsten, herunder også enkelte sten, som var anvendt til at give bygningen nogle rigt udsmykkede detaljer. Det indikerer, at der sandsynligvis har stået et fuldt teglbygget hus oven på kælderen.

Takket være keramik og stentøj, man har fundet på stedet, kan man se, at kælderen har været i brug omkring år 1400, og at den formentlig er blevet revet ned omkring år 1600. En brand lagde ifølge skriftlige kilder denne del af byen øde i 1599, hvilket måske også er årsagen til, at bygningen blev revet ned.

Der kendes ikke til andre oplysninger – hverken arkæologiske eller skriftlige – om andre private teglstenshuse i denne del af byen. Derfor er der også meget, der taler for, at de fundne bygningslevn rent faktisk er rester af Margrete d. 1.'s hus.

Middelaldervold afslører nyt om Københavns befæstning

Udgravningerne afslørede, at voldgaden var så velbevaret, at man stadig tydeligt kunne se gamle hjulspor i vejen.
Udgravningerne afslørede, at voldgaden var så velbevaret, at man stadig tydeligt kunne se gamle hjulspor i vejen.
Foto: Københavns Museum

Arkæologer ved Københavns Museum afdækkede i efteråret 2019 en særdeles velbevaret del af byens middelalderlige befæstning, hvor man over en strækning på 50 meter af volden har fået uvurderlig viden om befæstningens komplicerede opførelse.

Det viste sig, at der langs indersiden af volden, der er opbygget af jord og tørv, har løbet en gade, der har givet nem adgang til hele befæstningen, hvilket var nyttigt både til daglig, men måske særligt i forbindelse med angreb på byen. Udgravningerne afslørende også, at voldgaden var så velbevaret, at man stadig tydeligt kunne se gamle hjulspor i vejen.

Takket være konstruktionsdetaljer fra volden og de forskellige gadeforløb har arkæologerne kunnet påvise og datere mindst tre byggefaser af forsvarsanlægget.

Udgravningerne afslørede, at voldgaden var så velbevaret, at man stadig tydeligt kunne se gamle hjulspor i vejen.
Udgravningerne afslørede, at voldgaden var så velbevaret, at man stadig tydeligt kunne se gamle hjulspor i vejen.
Foto: Københavns Museum

Den ældste del af volden bestod af jord, der har været kastet op i forbindelse med, at man i 1200-tallet etablerede en voldgrav, der skulle omkranse byen, hvor man havde behov for hurtigt at kunne flytte tropper og udstyr rundt langs forsvarslinjen. Flere gange i løbet af de næste århundreder er volden blevet både forhøjet og forstærket.

Omkring midten af 1300-tallet har man udført arbejde på forsvarsanlægget i forbindelse med opførelsen af en egentlig bymur på volden, ligesom man har foretaget omfattende vedligeholdelsesarbejder i årene efter Københavns belejring i 1535-1536.

Dateringen af anlæggene er i stort omfang sket takket være fundet af en større mængde mønter ved hjælp af metaldetektor. De omkring 200 mønter daterer de undersøgte dele af befæstningen fra midten af 1200-tallet til sidste halvdel af 1500-tallet.

I det 16. århundrede blev både forsvarsvold og bymur på den undersøgte strækning efter ordre fra Christian d. 4. sløjfet og erstattet med et større befæstningsværk med nyt forløb.