I fremtiden vil behovet for blodplasma, der er den væske, som blodcellerne flyder rundt i, stige i en grad, hvor den nuværende tappekapacitet slet ikke kan matche efterspørgslen.
For blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin, og derfor har de danske regioner fået til opgave at tæt på tredoble kapaciteten i de kommende år.
På den måde kommer blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet ikke til at mangle lægemidler.
Nu er Region Sjælland klar med sin strategi for at skaffe mere af det eftertragtede blod.
Denne involverer, at der skal etableres tre nye såkaldte plasma-tappecentre, hvoraf to placeres i hovedstadsområdet. Den første af de tre åbner ved sygehuset i Køge i starten af 2023, mens åbningen af et tappecenter i Slagelse i 2024 følges op med endnu et af slagsen i Roskilde i 2026.
Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Blodplasma
Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i. Blodplasma indeholder proteiner af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma anvendes hovedsagelig ved akutte, store blødninger, hvor der kan opstå mangel på disse proteiner.
Tapning af fuldblod og plasma sker for at fremstille tre forskellige komponenter: Røde blodlegemer, blodplader og plasma.
Plasma anvendes især til at producere lægemidler med stoffet immunglobulin. Det er kroppens ”egen-producerede” antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv.
Plasma kan også bruges direkte i patientbehandlingen, for eksempel ved akutte blødninger på ulykkessteder.
Ved en plasma-donation tappes blodet som normalt, men ledes ind i en blodcelle-separator, hvor det centrifugeres, og plasmaet adskilles fra blodcellerne. Det resterende blod, det vil sige blodplader, hvide og røde blodlegemer, føres tilbage til donoren. Kroppen gendanner hurtigt ny plasma.
Fordi behovet for blodplasma generelt er stigende kan Danmark med den hidtidige kapacitet ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel.
Kilde: Sundhed.dk og Region Sjælland
Sammenholdt med de tre eksisterende tappecentre - der ligger i Holbæk, Næstved og Nykøbing Falster - skal de øge regionens kapacitet fra 16 tons til 40 tons blodplasma om året.
- Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, udtaler formand for sygehusudvalget, Anne Møller Ronex (RV).
I alt skal landets fem regioner øge kapaciteten for blodplasma-tapning fra 100 tons årligt til 280 tons årligt for at kunne dække forsyningssikkerheden, skriver Region Sjælland.
Kræver særlige forhold
Dette skyldes blandt andet, at den internationale forsyningssituation inden for blodplasma, som Danmark hidtil har været delvist afhængig af, er usikker og præget af stigende priser og mangel.
Derfor vurderes det, at fremtidens bloddonation i højere grad vil kræve mere plasmatapning.
Fordi plasmatapning kræver særlige forhold og ikke kan klares hos eksempelvis regionens egen såkaldte blodbus – en mobil blodtappeenhed – er sundhedsvæsenet altså nødt til at åbne regulære tappecentre.
Af denne årsag vælger Region Sjælland at lukke for de små tappesteder i Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo, mens tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg forsat vil få besøg af den mobile enhed.
Den plan bakker de lokale bloddonorer op om.
- Vi støtter planen, da den sikrer, at donorernes indsats gør størst mulig gavn for patienterne i vores region, udtaler Charlotte Dall, der er formand for Bloddonorerne i Region Sjælland.
Region Sjælland skriver desuden, at mens behovet for plasma stiger, gør det sig ikke gældende for de øvrige blodkomponenter. Derfor er behovet for fuldblodstapning – altså almindeligt donorblod - er stabilt eller let faldende.
| gdfh | h |
|---|---|
| jhjh | jh |
| jhjh | h |
