- Vi er kun en brøkdel af en millimeter fra vanviddet, siger skuespiller Henning Jensen

Henning Jensen har været så langt ude med angst og depression, som man kan være - og har formået at komme tilbage igen. Nu bryder han tabuet.

Vi lever i en tid og i et samfund, der har svært ved at håndtere det, der ikke kører snorlige. 

Mennesker med svær psykisk sygdom skal ikke alene håndtere alt det, der følger med sygdommen. De skal også bokse med de forestillinger, som andre har om, hvad sygdommen gør ved dem. Forestillinger, som ofte lukker adgangen til det, vi normalt definerer som god livskvalitet - meningsfuldt arbejde, et sted at bo, socialt samvær og et godt helbred. 

quote Vi har det sind, vi har, og ingen af os kan vide, hvor stærkt det er, eller hvor længe det holder

Henning Jensen, Skuespiller og forfatter

Psykisk sygdom er et tabu, man sjældent skriver på CV'et eller taler om på Tinder. Psykiatrifonden ved ellers, at hver tredje af os på et eller andet tidspunkt i vores liv vil opleve psykiske problemer eller symptomer, som har en diagnose.

Louisiana LIVE på Lorry

Louisiana LIVE er kulturaftener i kunstmuseets koncertsal med aktuelle gæster og temaer.

 

Nu er gæster begrænsede, og Louisiana LIVE fortsætter samtalerne online sammen med TV 2 lorry. 

 

Ny gæst hver tirsdag på kanalen og som live-stream kl. 20:55.

 

Se programmene on demand på tv2lorry.dk/tv
 

Stærke holdninger . Sændende personligheder, Dybere indsigt.

- Ja, Gud fri mig vel, hvor er der kort. Der er en brøkdel af en millimeter mellem sundhed og sygdom på det psykiske plan i virkeligheden. Jeg kan huske, at tanken var meget påtrængende hos mig, da jeg blev ramt: Herregud, skal der så lidt til, før man er hamrende psykisk syg?, fortæller skuespiller Henning Jensen i en samtale med Louisiana LIVE på Lorry. 

 

Ramt uden forvarsel

Henning Jensen er aktuel med sin stærke og meget ærlige bog 'Gennem Glasvæggen'. Her fortæller han om den angst og depression, der ramte ham som et uventet knytnæveslag midt i et lyskryds på Frederiksberg en majdag i 1978, 36 år gammel. Han er ung, far og allerede en af landets allerbedste skuespillere, der har modtaget et hav af fine anmeldelser, priser og udmærkelser fra tv, film og teater. 

Men arbejdspresset har også været enormt, med præstation fra klokken halv otte om morgenen til klokken elleve om aftenen og tre til fire forskellige opgaver om dagen for den populære karakterskuespiller.

- Fjederen var simpelthen løbet ud. Det havde stået på otte år, det der ræs. Mit stressniveau var enormt, mit cortison niveau helt oppe og dingle, og så kunne jeg ikke mere, åbenbart, fortæller Hennning Jensen.

- Det var som at glide gennem en glasvæg. Jeg anede intet om psykiske lidelser eller psykisk sygdom. Jeg havde intet begreb om det, siger han.

quote Man føler sig helt afsindigt alene. Der var næsten ingen, jeg kunne snakke med om det

Hennning Jensen, Skuespiller og forfatter

Totalt rundt på gulvet

Henning Jensen aner ikke, hvor eller hvordan han skal søge hjælp. Mange af dem, han er tættest på, mener, at han bare skal tage sig sammen, når han søger deres råd. 

- Man føler sig helt afsindigt alene. Der var næsten ingen, jeg kunne snakke med om det. Det var ikke noget, man kendte så meget i '78, og så begyndte jeg også at gemme mig med det, fortæller Henning Jensen.

I flere måneder kravler han rundt på gulvet i sin lejlighed i København, falder over dørkarme og bliver liggende, fordi der ikke er nogen grund til at rejse sig. Han ville jo bare falde igen.

Louisiana LIVE på Lorry

Værterne på Louisiana LIVE på Lorry er Marc-Christoph Wagner og Anna Ingrisch.

 

Kamera og produktion: Klaus Elmer ©Louisiana Museum of Modern Art

C. L. DAVIDS FOND OG SAMLING støtter Louisiana LIVE

 

Louisiana LIVE har eksisteret siden 2008 som analogt event.

Se https://www.louisiana.dk/det-sker/louisiana-live

- Min lejlighed lignede en losseplads efterhånden, som om det var en substistensløs, der boede der. Jeg var i total opløsning. Depressionen var så tung, at jeg næsten ikke kunne slæbe mig af sted. Jeg havde en stor læderlænestol, som jeg sad i. En aften løb afføringen bare ud af mig der i stolen. Først der kom tanken: Du er syg, du skal have hjælp. Det var altså mange måneder senere, fortæller Henning Jensen.

 

Ville ende det hele

En opringning fra hans dengang fire-årige datter redder ham fra at tage sit eget liv. Hun vil gerne have besøg af sin far. Dagen efter kører Hennings Jensens ekskone ham til Rigshospitalet, hvor han er indlagt i tre måneder og for første gang får behandling med medicin og samtaler, der kommer til at være i tre år.

Henning Jensen ønsker ikke for nogen, at de skal opleve det, han gjorde.

- Min bog er et eksempel på, hvor langt ud man kan komme, hvis man ikke søger professionel hjælp, men lader det køre og køre og køre, fortæller han.

quote Vores middelalderlige reaktion på sygdom i sindet er så voldsomt, at man kunne fristes til at tro, at den psykisk syge afslører et eller andet, som vi af al magt prøver at fortrænge

Henning Jensen, Skuespiller og forfatter

Han beskriver depressionen som en kemisk dysfunktion i hjernen, hvor ens tanker pludselig skifter midt i det hele og flyver rundt helt tilfældig.

- Hvis du har det dårligt, din hjerne er væltet, og du har en kæmpe depression: Gå til en læge og få noget medicin. Gå til en psykolog og få bearbejdet det, der er grunden til at du har det sådan, i barndommen eller hvad de kan være, råder Henning Jensen.

 

Hvordan det opleves indefra

Gennem Glasvæggen er skrevet i solidaritet med andre, der oplever at få revet tæppet væk under sig af et sind, der får nok. Henning Jensen har de seneste 20 år holdt over 200 foredrag om depression, og hver gang er der nogen, der er kommet op til ham og har sagt: Kan du ikke skrive en bog, så man kan læse det?

- Fra psykiaternes side er der skrevet et helt bibliotek om depression, men næsen intet fra patientens synsvinkel, siger Henning Jensen.

quote Man tænker: Der er ikke nogen, der kan have det så slemt, som jeg har det lige nu. Men det er der

Henning Jensen, Skuespiller og forfatter

- Jeg har skrevet om, hvordan det opleves indefra og om de vanvittige og groteske ting, man foretager sig, når man er i en depression, så folk, der har en depresion kan læse den - hvis de er i stand til at læse på et tidspunkt - og opleve, at de ikke er de eneste i verden, der har det sådan, for det tror man. Det, de føler og tænker under en depression, er normalt og hører sygdommen til, siger Henning Jensen.

Det kærlige blik på hinanden

Han ønsker også at bryde tabuet og forestillingen om, at psykisk sygdom rammer særligt udsatte, for i psykiatrien har han mødt alle slags og fra alle sociale lag. Vi skal i det hele taget se mere kærligt på hinanden, mener han.

- Inden mit sammenbrud tog jeg mig ikke særligt meget af andre. Det var fremad og mig mig mig. Det, jeg har været igennem, har givet mig blik for andre mennesker. Vi er i samme båd og skylder hinanden en grænseløs loyalitet, siger Henning Jensen.

quote Jeg lærte, nænsomt guidet, mig selv at kende. Den jeg var, og den jeg stadigvæk er.<br />Jeg har ikke glemt angsten, for det ønsker jeg ikke. Jeg ved, den stadig bor i mig og altid vil være der. Men jeg har lært at leve med den

Henning Jensen, Skuespiller og forfatter