Filosoffens råd: Rejs blikket fra mobilen og nægt at være et produkt

'Sammen hver for sig' har været det store mantra gennem den isolerede corona-tid. Derfor har meget af vores sociale liv udspillet sig på de sociale medier, ligesom de fleste af vores informationer er kommet til os på nettet. Det kan man sige utroligt mange gode ting om, men de kommer med en pris.

For alle derude kæmper om vores opmærksomhed, og de gør det, fordi der er penge i det. Uden at vi tænker så meget over det, får vi lullet  os selv ind i en afhængighed af kliks, likes og delinger, der risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige i vores liv, vores egen og vores fælles fremtid, siger Vincent F. Hendricks, der er professor i filosofi, i en samtale med Louisiana LIVE på Lorry.

Konstant manipulation

De fleste af os har forstået, at når en tjenste er gratis, er det fordi, vi selv er produktet. Men vi undervurderer typisk, hvor værdifuldt et produkt, vi er, og hvor lette vi er at manipulere for dem, der tjener penge på os.

- Hvis du stiller folk spørgsmålet: Synes du selv, du tager kvalificerede, selvstændige beslutninger om alt fra hvem, der skal have nøglerne til statsministeriet til hvilken kummefryser, du skal have næste gang, så ville de fleste sige: Ja, det synes jeg faktisk, jeg gør, for det er en del af vores selvforståelse, vores identitetsforståelse og integritetsforståelse, at vi kan træffe selvstændige beslutninger, siger Vincent F. Hendricks.

Din opmærksomhed er guld værd

Den helt store valuta på de sociale medier er vores opmærksomhed, for den er vejen til vores bevidsthed. Uanset om hensigten er god eller ond.

- Her i informationsalderen er det vores opmærksomhed, der er den store ressource, og det betyder, at hvis du kan fange nogens opmærksomhed, kan du give dem information, som ikke nødvendigvis er korrekt, siger Vincent F. Hendricks.

Samtidig er vores opmærksom flygtig.

- Man kan kun bruge sin opmærksomhed én gang, så hvis jeg bruger den på dig lige nu, kan jeg ikke bruge den et andet sted. Men jeg er stadig nysgerrig på, hvad der sker herovre bag ved dig. Her kommer Fomo ind (Fear of missing out eller frygten for at gå glip af noget, red.) som en teknik, der er en integreret del af forretningsmodellen, til hele tiden at fastholde den her meget sparsomme ressource, som vores opmærksomhed er, siger Vincent F. Hendricks.

Fødekæden er enkel, forklarer filosofiprofessoren. De sociale medier får os - brugerne - til at genere indhold i form af opslag, likes  og kommentarer, som andre tager til sig, bruger deres opmærksomhed på og skaber nyt indhold omkring. Det indhold genererer data, som techfirmaerne sælger til annoncørerne og andre interessenter. 

- Det kan være for at sælge dig noget eller påvirke dine valg, så du skal passe rigtigt godt på, hvad du bruger din opmærksomhed på, for der er mange derude, der spekulerer i at få dig spændt for deres egen vogn, siger Vincent F. Hendricks.

Løft blikket og red verden

Professoren, der er leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet er aktuel med bogen 'Vend verden', der skal inspirere os til at vælge det gode liv. Et liv, hvor man tager aktive, oplyste, demokratiske valg og stræber efter at skabe en bedre fremtid for sig selv og vores fælles verden.

For selv om vi lige nu har fokus på coronakrisen, er der tonsvis af uløste opgaver foran os med klima, migration og fattigdom, for bare at nævne nogle. Opgaver, der ikke bliver løst at sidde passivt foran vores skærme og spejle os i det næste like.

Men det er svært, for de sociale medier bruger mekanismer, der stimulerer vores afhængighed på samme måder, som casinoer gør.

- Casinoer arbejder med varierede belønninger. Du aner ikke, om du vinder lige om lidt, så du fortsætter med at hive i håndtaget. Det er det samme der sker, når du laver et opslag. Du ved ikke, om der er nogen, der reagerer positivt på det, og derfor må du hele tiden ind og tjekke, siger Vincent F. Hendricks.

Den gennemsnitlige mobilbruger rører sin mobil 2600 gange. Om dagen.

- Det gør du ikke med din frue eller kæreste, vel? Det er kun – som vi ved fra coronakrisen – overgået af, hvor mange gange du rører dit ansigt. Det er ikke noget, der nødvendigvis er godt for vores liv som myndige, oplyste samfundsborgere, at vi bruger så meget af vores tid og opmærksomhed på at være et produkt, siger Vincent F. Hendricks.

Fire centrale rettesnore

Filosofiprofessoren opfordrer os til at skifte vores opmærksomhed til fire klassiske, latinske dyder, For Hendricks er de vejen til at blive 'et godt menneske', der kan se sig selv i øjnene og skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.

Hvad laver du egetlig, far?

Vincent F. Hendricks motivation for at skrive 'Vend verden' og finde frem til de fire dyder, som vi bør give mere opmærksomhed, bliver født, da han står derhjemme og gør sig klar til at modtage EliteForsk-prisen i 2008. Hans dengang otte-årige søn Milton forstår, at det er noget meget fint og spørger: "Hvad laver du egentlig, far? Og hvorfor er det vigtigt?"

- Det som jeg prøver at sige til Milton her, det er at hvis vi kan placere de fire dyder foran både os selv og den store dagsorden, så kan vi ende med at blive 'ordentlige mennesker', siger Vincent F. Hendricks.

Den halvt amerikanske professor foretrækker selv at bruge betegnelsen 'good people', fordi 'ordentlig' kan give et forkert, indre billede.

- Der er bare noget over ordet på dansk, som kan lyde paternalistisk og moraliserende på den lidt kedelige måde, mens 'good people' rummer de fejl og mangler, som mennesker har, men med ambitionen om at ville det rigtige og ville verden det rigtige, forklarer Vincent F. Hendricks. 

- Det er en livslang proces at blive 'a good person', og den stopper aldrig. At være et godt menneske er et livsværk, siger Vincent F. Hendricks.