Den 27. februar 2020 fik Danmark sin første patient med coronavirus.
For et halvt år siden fik Danmark sin første coronapatient. En redaktør på TV2 blev konstateret positiv med smitten, og siden rapporterede han om livet med corona fra et intermistisk hjemmestudie i stuen i Roskilde.
Samtidig blev en række medarbejdere fra TV 2, som havde været i kontakt med redaktøren, sendt hjem.
Indtil da havde danskerne kun hørt om virusset fra Wuhan-provinsen i Kina, der spredte sig som en steppebrand over først det asiatiske og siden det europæiske kontinent.
Da TV2-redaktøren blev smittet betød det samtidig hjemsendelse af medarbejdere i tæt relation til den smitted, og det skulle vise sig at være et dystert forsvarsel om det, der var i vente for Danmark.
Bare to uger senere blev landet lukket ned i en storstilet politisk øvelse, og Danmark har som bekendt ikke været det samme siden.
Siden er 624 danskere døde med Covid-19, og mere end 16.000 danskere har været konstateret smittet.
Alligevel er der sket meget.
Store fremskridt i behandling siden pandemien startede
Ifølge Bjarne Ørskov Lindhardt, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital er hospitalsvæsenet blevet langt bedre til at behandle patienter med Covid-19, end det gjorde sig gældende i starten af pandemien.
- Vi er jo blevet meget klogere, end vi var i foråret, og vi kan nu tilbyde patienter flere forskellige former for behandling. Det betyder helt konkret, at dødeligheden er lavere, at patienterne er indlagt i kortere tid, og at færre af dem kommer på intensiv, siger overlægen i en pressemeddelelse.
Han peger særligt på, at patienter med Covid-19 i dag får fem forskellige behandlinger, som ikke blev brugt i starten af pandemiens udbrud.
Mere medicin og understøttende behandling
Det er blandt andet brugen af det antivirale middel Remdevisir, der blev udviklet til behandling af Ebola- og Marburgvirus, som for alvor gjorde en forskel i behandlingen mod Covid-19.
- Alle der bliver indlagt og som har behov for ilt, får Remdevisir. Det har vist sig at have en positiv effekt på dødeligheden.
- Det samme gælder binyrebarkhormon, dexamethason. Vi ved også nu, at patienter med Covid får øget tendens til blodpropper, så derfor får de også blodfortyndende medicin.
Samtidig får patienterne i dag langt mere ilt, end man først troede var nødvendigt.
- Herudover får de understøttende behandling. Alle patienterne får ilt. Det gjorde de selvfølgelig også i begyndelsen, men vi ved nu, at de har brug for rigtigt meget ilt.
- I begyndelsen gav vi ilt i næsen, men nu giver vi det i masker, så de får meget ilt mere kontinuerligt. Samtidig har vi lært, at ernæringen har en vigtig betydning, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
De forskellige behandlingsformer er alle i brug, når personer med Covid-19 bliver så syge, at de bliver indlagt.
Men ifølge overlægen kan der meget vel være flere behandlingsformer på vej fremover.
Det skyldes en række forskningsforsøg og studier omkring Covid-19, som allerede nu er i fuld gang.
- Lige nu får patienterne det, som vi ved virker. Men vi kommer til at have meget mere at byde på, for der er en masse studier i gang, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
Overlæge tror på færre indlæggelser
Han forventer heller ikke, at vi kommer til at se lige så mange indlagte med Covid-19 i efteråret.
- Det var overraskende at se, hvor effektivt det var, at samfundet blev lukket ned i marts og vi holdt op med at omgås hinanden. Det fik kurven over indlagte til at flade relativt hurtigt ud. Og nu er folk jo endnu mere opmærksomme og vi fanger smittekæder hurtigere.
- Det store spørgsmål er, hvilke tiltag, der er de mest effektive, for i marts gjorde vi jo stort set alt på en gang. Men er det mest effektivt at sende børnene og medarbejderne hjem? Er det nedlukning af nattelivet? Eller er det håndsprit eller mundbind?
- Selv tror jeg nok mest på, at fysisk afstand og håndhygiejne er det vigtigste. Og så skal alle, der har den mindste grad af symptom, selvfølgelig holde sig væk fra andre og blive derhjemme, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
