"Vi er bekymrede, og det går den forkerte vej"

Alvorlig udvikling i antallet af smittede i Danmark. Derfor holdt Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og Overborgmester Frank Jensen mandag pressemøde.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger på pressemøde om status for udviklingen i antallet af smittede med coronavirus i Danmark:

- Vi er nu i den mest bekymrende situation med smittestigning siden foråret. Vi har nu 230 nye tilfælde med smitte det seneste døgn. Vi har 29 indlagte. Der er gennemført 35701 test.

- Der fundet smitte i 82 ud af 98 kommuner den seneste uge. Vi har særligt fokus på København og Odense. I København er der konstateret 53 nye smittetilfælde det seneste døgn. Odense 19 flere siden i går, siger Magnus Heunicke. 

Forsamlingsforbuddet sænkes i udvalgte kommuner

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger, at der indføres restriktioner i København og 18 kommuner i hovedstadsområdet samt i Odense:

quote Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 personer i de nævnte kommuner.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, Soc. Dem. 

- Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 personer i de nævnte kommuner. Den planlagte udvidelse af muligheden for at have tilskuere til superliga og andre arrangementer udskydes. Barer og restauranter får begrænset deres åbningstid til midnat, siger Magnus Heunicke.

- Vi kan nå at rette op. Men det kræver, at vi sætter ind nu, som vi gør nu målrettet og lokalt, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

De 17 kommuner i TV 2 Lorrys område der rammes af nyt forsamlingsforbud er: 

Albertslund

Ballerup

Brøndby

Dragør

Frederiksberg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Hvidovre

Høje Taastrup

Ishøj

København 

Lyngby Taarbæk

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Han henviser til, at det er lykkes at slå lokale udbrud ned i Aarhus, Silkeborg og Ringsted.

- Nu sætter vi ind i Odense og hele hovedstadsområdet. Vi vil ikke tøve med indføre ny restriktioner, hvis det bliver nødvendigt, siger Magnus Heunicke.

Massiv kampagne i København

København er nu på 40 smittede per 100.000 borgere, siger overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S):

- Vi kan ikke se, at det er bestemte grupper eller bestemte områder, der er årsag til smittespredningen. Vi kan se en overrepræsentation blandt de unge voksne på 20 til 29 år. Derfor starter vi en massiv kampagne nu med plakter og infoskærme i busser, der understreger, at vi skal holde afstand og holde fast i de gode vaner, siger Frank Jensen.

Københavns overborgmester Frank Jensen siger:

- Vi skal nå ud til dem, der har en opfattelse af, at når man er ung, så er man ikke i risikogruppen. Det er man, og man er i hvert fald i risikogruppen for at kunne smitte andre.

- Vi brug for, at de forstår, at man ikke krammer hinanden, når man mødes i det offentlige rum, siger Frank Jensen.

1000 nye smittede

Der har været over 1000 smittetilfælde den seneste uge, siger afdelingschef ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

- Det er det højeste i nogen uger siden foråret. Der er 21 kommuner, der nu overstiger grænsen på 20 smittede per 100.000 borgere. Vi skal kun nogle få uger tilbage før det kun var en håndfuld kommuner.

Deltagere til pressemødet:

  • Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke
  • Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune
  • Borgmester Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune
  • Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
  • Konstitueret direktør Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Afdelingschef Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut

- Der er en overvægt af unge blandt 20 til 29 årige blandt de smittede. De vil kunne bringe smitten videre til risikogrupper ved eksempelvis familiesammenkomster, siger Tyra Grove Krause.

Vær forsigtig ved fester

- Det giver god faglig mening, at man tager fat i åbningstiden for cafeer og restauranter, fordi det er det, vi ser smittespredning, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

- Vi må også forvente, at flere vil rykke ind på cafeer og restaurantliv, når vejret bliver køligere, siger han.

Han opfordrer restauranter til at tjekke deres afstande mellem borde igen og private til at gentænke familiefester.

Her er et overblik over de skærpede restriktioner:

Blandt andet sænkes forsamlingsforbuddet til 50 personer, mens restauranters og caféers åbningstid begrænses. Smittetallet fortsætter med at stige, og i et forsøg på at bremse den indfører myndighederne særlige restriktioner i 18 danske kommuner. Det gælder Odense Kommune og 17 københavnske kommuner.

 

- Forsamlingsforbuddet skærpes. Det betyder, at forbuddet på 100 personer sænkes til 50 personer.
 

- Åbningstiden for restauranter, barer og caféer bliver begrænset til klokken 24.00.
 

- Københavnsområdet og Odense Kommune bliver undtaget fra den ellers planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer.
 

- Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.
 

- Myndighederne anbefaler, at sociale arrangementer på grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser bliver aflyst.
 

- Sundhedsstyrelsen vil i løbet af de kommende dage udarbejde skærpede anbefalinger.

 

- Der lyder en opfordring til at arbejde hjemme, undgå offentlig transport og begrænse trængsel i detailhandlen.

 

/ritzau/

- Man skal være særlig opmærksom på, om man overhovedet skal holde festen. Og har man en plan, hvis man skal rykke indendørs på grund af vejret. Kan vi holde afstand?

Er det muligt at holde to meters afstand til ældre i riskogruppen og så videre. Vi kommer med en løftet pegefinger og en række konkrete råd til, hvordan man kan gøre det, siger Søren Brostrøm.