København overskrider kritisk coronagrænse

Hovedstaden har den sidste uge flere end 20 smittede med covid-19 per 100.000 borgere.

Københavns Kommune har de seneste syv dage haft flere end 20 smittede med coronavirus per 100.000 borgere.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det sker efter en længere periode, hvor Københavns Kommune har ligget lige under den kritiske grænse.

Når en kommune har flere end 20 smittede per 100.000 indbyggere på en uge, er de hidtil kommet på sundhedsmyndighedernes observationsliste.

Her er kommunerne med de højeste coronatal

Sundhedsmyndighederne i Danmark har særligt fokus på kommuner, hvor der er relativt mange tilfælde af smittede med coronavirus.

 

Hidtil har sundhedsmyndighederne sat kommuner på en observationsliste, når de rundede 20 smittetilfælde på en uge per 100.000 indbyggere.

 

Her kan du se hvilke kommuner i hovedstadsområdet, der ved Statens Serum Instituts opgørelse onsdag havde relativt flest tilfælde med coronasmitte den seneste uge:

 

* Brøndby Kommune: 31,5 per 100.000 indbyggere.

* Lyngby-Taarbæk: 28,6 per 100.000 indbyggere.

* Hvidovre Kommune: 28,1 per 100.000 indbyggere.

* Albertslund Kommune: 25,3 per 100.000 indbyggere.

* Rødovre Kommune: 24,7 per 100.000 indbyggere.

* Frederiksberg Kommune: 21,2 per 100.000 indbyggere.

* Københavns Kommune: 20,2 per 100.000 indbyggere.

 

Disse kommuner er tættest på at have 20 tilfælde i den seneste uge per 100.000 indbyggere:

 

* Gladsaxe Kommune 18,8 per 100.000 indbyggere.

* Lejre Kommune: 17,9 per 100.000 indbyggere.

* Glostrup Kommune: 17,3 per 100.000 indbyggere.

* Solrød Kommune: 17,2 per 100.000 indbyggere.

 

Kilde: Statens Serum Institut

 Så mange er smittede den seneste uge i din kommune:

Få overblikket over, hvor mange der er smittede pr. 100.000 borgere i løbet af den seneste uge, der hvor du bor: