70 mystiske mosaikker i København: Nu afslører anonym kunstner hemmeligheden bag

Mystiske små mosaikker af Grønland er igennem flere år sat op flere stedet i København og på Frederiksberg. Nu er den anonyme kunstner fundet og årsagen opklaret.

Et mysterie, der har strakt sig over en periode på knap fem år, ser nu ud til at være tæt på en opklaring.

Her kan du se mosaikken helt tæt på.
Her kan du se mosaikken helt tæt på.
Foto: Det Grønlandske Hus

Det hele begyndte tilbage i 2015, hvor et par medarbejdere fra Det Grønlandske Hus i København opdagede en mosaik på væggen over porten. Siden har Martine Lind Krebs fra Det Grønlandske Hus jagtet flere mosaikker og kunstneren bag.

- Nu ved vi, hvem det er, siger Martine Lind Krebs, der er kultur- og informationsmedarbejder for Det Grønlandske Hus i København.

Hun forklarer, at der under jagten på kunstnerens identitet opstod en form for dialog mellem kunstneren og hende, fordi hun lavede fortællinger om mosaikkerne og vedkommende begyndte at nævne Det Grønlandske Hus i sine opdateringer.

quote Grønland skal være mere synlig i Danmark

@Landicproject

Nu har hun altså fundet frem til den anonyme kunstner gennem det grønlandske miljø. Hun har dog ikke mødt ham, men skrevet med ham via mail.

- Det hele er selvfølgelig mindre mystisk for mig nu, men den grønlandske bykunst er interessant, og det bliver ikke mindre interessant af, at jeg ved, hvem det er, siger Martine Lind Krebs.

Mere fokus på Grønland

Det Grønlandske Hus oplyser også, at man kan følge kunstneren på Instagram. Her går vedkommende under profilnavnet @Landicproject. 

TV 2 Lorry har været i kontakt med kunstneren bag Landicproject, der forklarer, hvad motivet bag mosaikkerne er. 

"Grønland skal være mere synlig i Danmark," lyder det i en kortfattet besked til TV 2 Lorry. 

Her ses en mosaik ved H. C. Andersens Boulevard.
Her ses en mosaik ved H. C. Andersens Boulevard.
Foto: Det Grønlandske Hus i København

Kendskab til nye mosaikker

Lige nu er der kendskab til 38 forskellige mosaikker rundt omkring i det københavnske bybillede. Men der er flere.

- Vi ved, der er kommet tre nye mosaikker, men vi ved ikke, hvor de hænger.

Kunstneren har ifølge Martine Lind Krebs oplyst, at vedkommende siden 2015 har hængt 70 mosaikker op, men flere er blevet fjernet igen.

Og det stopper ikke der.

- Vi tror @Landicproject løbende bliver ved. Der har været en lille pause, men det er som om, at vedkommende har sat gang i det igen, fortæller hun.

Gå på skattejagt i mosaikker

Martine Lind Krebs har udarbejdet et kort over de mosaikker, som folk har sendt ind. Måske du har set nogle flere?

Så send en mail til Martine på mlk@sumut.dk, så følger hun op.