Da toget begynder at bakke, undrer bankinspektør Harrild sig over, hvad der mon foregår. Det er aften og mørkt uden for, og Harrild er på vej ind mod København.
Fra en af de forreste vogne i toget stikker han hovedet ud af vinduet i et forsøg på at finde ud af, hvorfor det mon bremsede hårdt op ved Valby og siden begyndte at køre tilbage i den retning, toget kom fra.
Fra vinduet i sin kupé ser hr. Harrild en konduktør ved statsbanen komme løbende i et rasende tempo langs toget med en lygte i hånden, der viser et rødt glas.
- Det gik da op for mig, at der var noget alvorligt på færde, husker bankinspektøren.
Statsbanepersonalet oplyser til de forvirrede passagerer i kupéen, at et barn er kommet til at åbne en dør og er faldet ud. Toget er derfor kørt tilbage for at lede efter barnet. Det standser op og holder stille på en forhøjet jordvold mellem Hvidovrevej og Vigerslev.
Længere nede ad jernbanestrækningen leder togbetjent Larsen sammen med kollegaen Hoborg samt barnets mor og storebror efter den syvårige dreng, Peter, der er faldet af toget.
De løber langs skinnerne væk fra det stillestående tog, indtil de får øje på drengen liggende lidt væk fra banen. Han har brækket begge ben, har slået hovedet og er i skidt forfatning.
Togbetjent Larsen tager drengen i sin favn, og de går tilbage mod Kalundborg-toget, hvor nysgerrige passagerer hænger ud fra vinduerne i håb om at få et glimt af, hvad der foregår.