Det er ikke kun forbrugerne, der er hårdt ramt af de galopperende priser på energi og fødevarer.

Også kommunerne skal bruge benzin og diesel til vognparken, til at varme kommunale bygninger op og til at købe mad til institutioner og plejehjem.

Derfor står de med en ekstraregning, der løber op i 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner kroner i 2023, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste skøn for den økonomiske udvikling.

Det ligger en del højere end i maj måned, da regeringen og kommunerne forhandlede om rammerne for den kommunale økonomi.

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) nu henvendt sig til regeringen for at få dækket ekstraudgifterne.

Det fortæller Martin Damm, der er formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune.

- Vi hejste flaget allerede, da vi forhandlede kommuneaftalen med regeringen i foråret. Vi troede dengang ikke på, at vurderingen af prisstigningstakten ville holde stik, og det gjorde det jo så heller ikke.

- Regeringen har selv i dens seneste Økonomiske Redegørelse i august opjusteret forventningerne til prisstigningerne i år og i 2023, og det løber altså op i en anselig merudgift for kommunerne, siger Martin Damm.

Han og de øvrige borgmestre i landet er lige nu i gang med at udarbejde budgetter for næste år - vel vidende, at udgifterne formentlig bliver højere, end der er lagt op til.

- Men vi har fra KL sendt en vejledning ud til kommunerne, hvor vi anbefaler at lægge budget ud fra det gamle prisskøn, som kommuneaftalen bygger på. Ellers ville vi skulle ud i nogle voldsomme nedskæringer.